Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Det transkaspiske Baneanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter en Oversigt over Ruslands og Englands Fremtrængen
i Asien og særlig over Begivenhederne i det sidste Tiaar, udtaler
Annenkov, at det Tidspunkt nærméh sig, hvor de to Stormagter,
som tvungne dertil af Skæbnens ubøjelige Magt, komme
umiddelbart paa Livet af hinanden. Den russiske General haaber
imidlertid, at en saadan Tilnærmelse ikke vil føre til en unyttig og
i alle Tilfælde for begge Parter fordærvelig Krig, men at den
tvært imod til Gavn og Glæde for den samlede Menneskehed og
ikke mindst for de to paagældende Stormagter, der herske over
saa mange Folkeslag, vil medføre et mægtigt Opsving i Handel
og Industri og overhovedet virke styrkende for Folkeslagenes
internationale Sammenknytning.
Af særlig Interesse forekommer os den Skildring, som
Annenkov giver af forskellige Forhold med Hensyn til Ruslands og
Englands Stilling i Asien. Rusland har i Mellemasien særlige
Vanskeligheder at overvinde paa Grund af de store Afstande i
vandløse Egne, der i højeste Grad besværliggøre Troppebevægelser,
navnlig med Hensyn til Proviantering, Transport af
Krigsfornødenheder o. s. v., og Generalen tilføjer, at Transportmidlet,
ȯrknens Skib*, Kamelen, der er af saa uvurderlig Nytte for
fredelige Karavaner, egentlig talt, er uanvendeligt til Krigsbrug.
Lige fra det Øjeblik, Kolonnen tiltræder Marschen, hersker der
nemlig en uafbrudt, haardnakket Kamp mellem Mennesker og
Dyr, en Kamp, i hvilken Mennesket sejrer, og Kamelen
underkastes de haardeste Lidelser. Begges Livsbetingelser er saa at
sige i et og alt vidt forskellige. Det er heldigst for Kamelen, at
Marschen tiltrædes nogen Tid, efter at den har været paa Græs,
og at Dagsmarschen fortsættes uden Rast med en
Gennemsnitshastighed af en halv Mil i Timen, indtil Dyret næste Gang
kommer paa Græs. Soldaten maa derimod helst bryde op i den
aarie Morgenstund; han maa holde Rast efter at have tilbagelagt
en bestemt Vejlængde, og Kamelens Røgt volder ham efter den
anstrængende Dagsmarsch store Ulæmper, ti Dyrene maa ikke
alene bringes til Græssepladser af vid Udstrækning, men de kræve
ogsaa Bevogtning. Yderligere viser Erfaring, at de forskellige
Troppeafdelinger, trods alle Forbud fra Overkommandoen, føre
mere Bagage med sig end tilladeligt. Dette gaar selvfølgelig ud over
Kamelerne, og saa vel Russere som Englændere have desværre rig
Erfaring for, at Kamelerne under Krigsoperationer saa at sige
forsvinde mellem Hænderne paa dem. Under Akal-Teke Ekspeditionen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>