- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
201

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Det transkaspiske Baneanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1879 mistede Russerne af 10,000 Kameler ikke mindre end 9,600
Stykker, og det følgende Aar havde de kun 1000 til Rest af de
18,000 Kameler, med hvilke Ekspeditionen tiltraadtes. Saadanne
Tal tale ret klart for Jæmbaners militære Betydning i de
paagældende Egne.

General Annenkov drøfter i sin Pjece indgaaende
Spørgs-maalet om, hvilke Stridskræfter Rusland og England kunne
opstille overfor hinanden. Rusland har ikke givet sine Undersaatter
i Mellemasien nogen militær Organisation og maa derved give
Afkald paa en Støtte, der i visse Tilfælde ikke var at foragte,
men paa den anden Side have Russerne den store Fordel under
en Opstand kun at have med underlegne Modstandere at gøre.
For øvrigt indrømmer Annenkov, at Kirgiseme i Kampen mod
Torkmaneme gjorde god Gavn under de russiske Faner.

I Indien derimod staar der en Hær paa 200,000 Mand
godt bevæbnede, tapre og disciplinerede indfødte Tropper, men
disse kunne i givet Tilfælde blive truende for Englænderne, og
Annenkov henviser i saa Henseende til den store Sepoy-Opstand
i 1857 og til slige Opstandes Farlighed, særlig i Indiens tæt
befolkede Egne. Han har yderligere den Anskuelse, at Khanerne i
Mellemasien under russisk Herredømme og de tidligere mægtige
indiske Herskere, der staa under engelsk Herredømme, ere
Personer, som de paagældende Magter lige daarligt kunne stole paa.

I det med strategiske Hensyn for Øje anlagte Jæmbanenæt
ved Indiens nordvestlige Grænse har England en overordentlig
stor Støtte, ti Troppekoncentrationer ved det truede Punkt kunne
iværksættes hurtigt og sikkert, vel at mærke, dersom ikke
Banerne ødelægges under en almindelig Opstand. England er ogsaa
Herre paa Søen, men der vil dog hengaa en seks Ugers Tid,
inden Forstærkninger fra Europa kunne lande i Indien, selv om
disse sendes gennem Suezkanalen.

Rusland er ikke i Besiddelse af saadanne Hjælpekilder.
Jæmbanenættet i europæisk Rusland er ikke fuldført, og
Dampog Sejlflaaden paa det kaspiske Hav er ikke stor. Ikke desto
mindre er Ruslands Stilling alligevel gunstigere, ti Jærnbanen
fra Michailovsk til Kisil-Arvat i Akal Oasen har
forandret Sagernes Stilling i meget væsentlig Grad. (Man
erindre bestandig, at Annenkovs Pjece er skrevet i 1881. Den
Jærnbanestrækning, han omtaler, er kun 30 Mil lang og var for
en stor Del færdig den Gang, men nu, i 1888, ere Russerne, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free