Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Det transkaspiske Baneanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter at være sluppen over de nævnte Vanskeligheder
naaede man en næsten fem Mil lang, vandløs Steppe, hvor Varmen
endog i Oktober kan være temmelig trykkende. I November og
Marts falder her Regn, som paa en kort Tid af Aaret bidrager
til at afhjælpe Vandmanglen. Derpaa kom atter en
Ørken-strækning uden Brønde, naar man undtager et eneste Sted, hvor
Vandet imidlertid er saa slet, at Kameler og Heste ofte ikke ville
drikke det. Først ved Kasandschik findes, som anført, Vand i
rigelig Mængde, og hertil omtrent anlagdes Banen under den
Skobelevske Ekspedition for i Løbet af 1881 efter Felttoget at
fortsættes til Kisil-Arvat, hvor Akal-Oasen, Teke-Turkmanemes
Hjem, omtrent begynder. Kisil-Arvat blev nu i flere Aar den
transkaspiske Banes Endestation, indtil det ved en kejserlig Ukas
af Maj 1885 efter vidtløftige Drøftelser, i hvilke General Annenkov
var Sjælen, blev besluttet at føre Banen over Merv til Amu-Darja’s
Bredder.
Ved Kisil-Arvat, hvorfra der fører seks Kara vanveje i de
forskelligste Retninger, begynder, som anført, Akal-Oasen, der er
næsten 30 Mil lang og kun mellem en og to Mil bred. Oasen
er, som vi have set, adskilt fra det kaspiske Hav ved en
Ørken-og Steppeegn; mod syd begrænses og beskyttes Oasen af
Bjærg-kæden Kopet-Dagh ved den persiske Grænse, og mod nord støder
den til den store Ørken, der fra det kaspiske Havs Bredder
strækker sig dybt ind i Asien til hinsides Amu-Darja. Mod øst
begrænses Oasen ogsaa af Ørkenen, som adskiller Akal-Oasen
Ira den næste Oase, vi skulle komme til ved Tedjend Flodens
Bredder.
Akal Oasen var, da Skobelev naaede hertil, beboet af
omtrent 35,000 Teke-Turkmaner, der dels levede som nomadiserende,
dels som agerbrugende Røvere. Flere Smaafæstninger vare opførte
her, af hvilke den største var Gøk-Tepe, bag hvis mægtige Volde hele
Oasens Befolkning tilsidst søgte at dække sig. Da Gøk-Tepe blev
indtagen efter tapper Modstand, fandt Russerne bag Voldene over
7000 Lig og Masser af Kadavere, hvoraf Følgen blev en
forfærdelig Tyfusepidemi, saa at Russerne maatte forlade Stedet.
Jæm-banen gaar nu ganske tæt forbi den gamle Fæstning. Livet i
Oasen var før Russernes Tid i den Grad usikkert, at selve
Frugt-og Vinhaver vare befæstede og forsynede med Vagttaarne. Oasen,
der er vandet af talrige Bække fra Bjærgkæden ved den persiske
Grænse, skylder udelukkende disse Bække, der anvendes til Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
