- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
209

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Det transkaspiske Baneanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

General Annenkovs Planer, og det er nu, da Banen er i Drift lige
til Amu Darja, ret mærkeligt at læse, hvad han for nogle Aar
siden skrev om Strækningen mellem Merv og Floden, som flyder
gennem Bukara. Efter først at have dvælet ved de store
Vanskeligheder overhovedet ved Anlæg af Annenkovs transkaspiske Bane
skriver han: »At føre Banen fra Merv videre til Bukara anse vi

for umuligt, skøndt Bygmesteren har lovet, at den skal blive færdig
i Juli 1886. Det Middel, som man anvendte ved Anlæget af Banen
gennem Ørkenen umiddelbart øst for det kaspiskeHav, nemlig at
overgyde Sandet med Lerjord opløst i Vand, er umuligt af den gode Grund,
at der her hverken findes Ler eller Vand. Men selv om baade
Vand og Ler stod til Raadighed, saa kunde man lige saa gærne
strø Sne paa begge Sider af en Vej til Beskyttelse mod Snestorm
som at anvende Ler og Vand mod det Sand, som Vinden fører
med sig fra den udstrakte Ørken. Efter min Mening kan der mod
Flyvesand kun anvendes Galerier af Sten, men det kan man ikke
tænke paa i en Egn, hvor der paa en femten Mil lang Strækning
hverken findes Sten, Kalk, Skov eller Vand. Vi have nu faaet
nok af blind Tillid! Det er paa høje Tid, at der sendes
sagkyndige til Stedet, for at ikke Skinner og Sveller i hundredtusindvis
skulle blive begravede i Sandet i hine fjærne Egne!«

General Annenkov, der selv har berejst de omhandlede Egne,
har indrømmet, at Anlæget her vilde møde virkelig alvorlige
Hindringer, men han erklærede, at Undersøgelser havde godtgjort, at
Hindringerne ikke vare uoverkommelige, hvilket jo ogsaa har vist
sig at være Tilfældet. Der er langt mellem Brøndene, indtil ni
Mil, og Vandet er endda yderst slet, indtil man kommer i
Nærheden af Amu-Darja. Paa den første Halvdel af Ørkenstrækningen
ere Sanddynerne dog fastliggende paa Grund af den Vegetation,
hvormed de ere bevoksede, men Resten af Vejen, indtil en Mil fra
Floden, hvor Egnen bliver meget frugtbar, har man Flyvesand at
bekæmpe.

Vi have nu naaet Amu-Darja Floden, der ikke, som alle de tidligere
omtalte Vandløb og Floder, taber sig i Ørkenens Sand, men baner
sig Vej til Aral Søen. Banens foreløbige Endestation ved Flodens
venstre Bred, Tschardschui, der ligger i Khanatet Bukara, er en
By med 30,000 Indbyggere og spiller en vigtig Rolle for Handelen
mellem Kiva og Bukara. Ved Tschardschui deles Amu-Darja af
en 0 i to Arme, der ere respektive 750 og 900 Alen brede, og
over hvilke der bygges Jærnbanebroer, foreløbig af Tømmer. Fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free