- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
210

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Det transkaspiske Baneanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tschardschui over Bukara til Samarkand, hvortil Banen, som
anført, efter en kejserlig Ukas skal føres, er der 47 Mil, hvoraf de
40 Mil falde i Khanatet Bukara, Resten i russisk Turkestan.

Hinsides Amu-Darja møder man Ørken, for en Del Flyvesand,
paa en Strækning af nogle ganske faa Mil, indtil man kommer til
Sarafschan Oasen, der beskrives som en af vor Klodes bedst
dyrkede Egne. Sarafschan Floden, der udspringer paa Alai-Dagh, bliver
paa Sletten ved Samarkand anvendt til storartede
Overrislings-anlæg. Den løber forbi Stæderne Samarkand og Bukara og taber
sig i Ørkenen en halv Snes Mil fra Amu-Darja, bl. a. fordi dens
Vandmasse opbruges til Overrislingsanlæg. Tidligere var
Sarafschan en Biflod til Amu-Darja. Medens Amu-Daija har ypperligt
Drikkevand, fremkalder Nydelsen af Sarafschan Flodens Vand
farlige Sygdomme, som ere bievne omtalte endog i de ældste Skrifter
om disse Egnes Historie.

Den frugtbare Oase lider imidlertid ikke alene af Mangel
paa godt Drikkevand, men Ørknens Flyvesand er en bestandig
Trusel, som Russerne mene at kunne faa Bugt med ved
Beplantning med Sandplanter. Om det saa er Hovedstaden Bukara, saa
trues den stærkt af Sandflugt. Bukara er for øvrigt en meget
vigtig Stad, som fra gammel Tid har været et berømt Sæde for
Videnskaben, særlig den medicinske. Byen har 70,000 Indbyggere,
360 Moskeer — Bukara kaldes ofte Templernes Stad — og 160
højere Skoler; den er en betydelig Handelsstad, og Omsætningen
med Rusland anslaas til 140 Millioner Rubler aarlig, ti
Købmændene i Bukara drive en udstrakt Mellemhandel paa Afganisten,
Indien og Rusland, men siden der i Moskov er blevet dannet et
mellemasiatisk Handelsselskab og i Bukara oprettet en Filial af
den kejserlige russiske Bank, ville de indfødte Købmænd sikkert
lide Afbræk i deres Omsætning.

Som man vil have set, er det Vandmangel, Flyvesand og
øde Steppestrækninger, der væsentlig have lagt Russerne Hindringer
i Vejen, ti om der end i Oaserne kan være en enkelt større Flod
og meget talrige Overrislingskanaler og mindre Vandløb, som skulle
passeres, saa ere dog de fornødne Broanlæg for intet at regne,
ligesom der paa den transkaspiske Bane, der kun gaar gennem
flade Egne, heller ikke er Tale om kostbare og lange
Tunnelanlæg.

Da det blev besluttet at føre det lille transkaspiske
Baneanlæg videre, blev det imidlertid paa Grund af Forholdene ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free