- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
212

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Det transkaspiske Baneanlæg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hænder med Hensyn til Ordningen af Arbejdets Gang, hvortil han
maatle være selvskreven paa Grund af sin store Erfaring.

I St. Petersborg blev der bl. a. afsluttet Kontrakter om at
levere 1,230,000 Sveller, som kom fra Skovene ved Floderne Oka,
Kama og Volga. Regeringsfabrikerne leverede for en Del Skinner
«g Jærnbanevogne, medens den private Industri udelukkende
besørgede Maskiner, Rørledninger o. s. v. Et stort Antal saakaldte
»Astrakanske Huse« bestiltes. Disse Træhuse forfærdigedes i
Astrakan for nogle Hundrede Rubler Stykket og sendtes over det
kaspiske Hav i tilpassede og numererede Stykker, saa at Husene
hurtig kunde opstilles, hvor de skulde bruges.

Personel og Materiel sendtes ad Jærnbaner og Floder over
det kaspiske Hav til Bugten ved Michailovsk, men enkelte Gange,
naar Vandstanden i Volga var for lav, eller den nordlige Del af
det kaspiske Hav og Volga vare tilfrosne, afsendtes Materiellet den
lange Vej med Damper rundt Europa til Sortehavet, hvor det fra
Batum ad den transkavkasiske Bane gik til Baku og herfra over
den sydlige Del af det kaspiske Hav1).

I Maj 1885 indtraf General Annenkov til Kisil-Arvat, hvortil
Jærnbanen, som anført, har været aaben siden 1881, og
Skinnelægningen begyndte straks, efter at der i Forvejen var foretaget
en Del Jordarbejder og andre Forberedelser. To Jærnbanebataljoner
å 1000 Mand og 400 russiske Haandværkere dannede
Arbejdsstyrkens Kærne, og hertil sluttede sig, efterhaanden som Arbejdet
skred frem, og den indfødte Befolkning i de paagældende Egne
lærte at indse, at der var Fordel forbundet med at tage Arbejde
ved Anlæget: Teke-Turkmaner, Persere og Folk fra Bukara i et
Antal af indtil 30,000 Mand. De bleve inddelte i Afdelinger paa
50—100 Mand og stillede under udtjænte Underofficerers Kommando.

De indfødte Arbejdere udførte de grovere Arbejder, medens
Russerne bleve fordelte til den Del af Arbejdet, der fordrede mere
Uddannelse og Øvelse.

I det hele og store gik Arbejdet for sig paa følgende Maade.
Indfødte Arbejderkolonner toge fat paa flere Steder ad Gangen

’) Bugten ved Michailovsk bliver kun sjælden tillagt. I Vinteren 1885—86
skete dette imidlertid, men Vinteren, som stedse kun er kort i disse Egne,
var den Gang haardere end i de sidst forløbne 30 Aar. Trods de abnorme
Forhold var Forbindelsen mellem Baku og Michailovsk dog kun afbrudt i
to Uger. Et Isbryderdampskib vil for Fremtiden under abnorme Isvintre
holde Bugten aaben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free