- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
249

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lidt Verdensøkonomi.

Uebersichten der Weltwirthschaft Von F. X. v. Neumann-Spallart. Jahrgang
1883—84. Stuttgart 1887.

JMeumann-Spallarts Uebersichten har allerede i flere Aar
nydt et velfortjænt Ry som en fuldt paalidelig og saa godt som
uundværlig Vejleder paa Verdensøkonomiens Omraade. Bogen
udkommer regelmæssig med to Aars Mellemrum og stiller sig til
Opgave ved en Sammenarbejdning af alle vigtigere Landes
Produktions- og Omsætningsstatistik at frembringe et Billede af den
nyeste Tids okonomiske Udvikling og ved Sammenstilling med
Tallene fra tidligere Perioder at vise Bevægelsen gennem større
Tidsrum. Det er indlysende, at man af disse Oversigter ikke
maa vente det allernyeste Nyt. Alle statistiske Bureauer arbejde
ikke lige hurtigt, og skal der naas til en paalidelig Fremstilling
af Helheden, maa der ventes paa Efternølerne ogsaa. Desuden
kan Tallene ingenlunde tages som de foreligge i de forskellige
Tabelværker, men maa dels kontrolleres ved hverandre gensidig
og ved private Oplysninger af forskellig Art, dels sammenarbejdes
efter ensartede Synspunkter. Man maa i Virkeligheden være glad,
naar der, som her er Tilfældet, i 1887 kan foreligge saa godt
som fuldstændige Oversigter, der mindst gaa til 1 Jan. 1885 og
paa ikke faa Omraader helt ind i 1886.

Bogens første Del søger gennem Undersøgelsen af en Række
forskelligartede Symptomer at naa til Klarhed over
Verdensøkonomiens Hovedstrømninger i Tidsrummet 1870—84. Hovedresultaterne
har forlængst været Hvermands Eje, og de fleste Enkeltheder vil
være kendte i alt Fald af dem, der sysler med økonomisk
Lite-ratur, men det har ikke des mindre sin store Interesse gennem
en sammentrængt og ypperlig behersket Fremstilling at se, med
hvilken uimodstaaelig Styrke den økonomiske Ebbe og Flod gør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free