Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke engang op i Højde med hvad de var i de første Nedgangsaar
i Halvfjærdseme, endsige da med Niveauet fra 1871—73. Senest
fra 1883 begynder saa en ny Prisnedgang, der fører ikke lidt ned
under Standpunktet fra 1879. Tallene er naturligvis forskellige
i de forskellige Lande og efter de uensartede Beregningsmetoder,
der anvendes, men Bevægelsen er i alle Europas Hovedlande i
det væsentlige den samme. Af Varerne er det Raajærn, af Landene
Nordamerika, der i Reglen gaar i Spidsen med Prissvingningerne.
Saaledes begyndte Prisopgangen i Amerika allerede 1878. —
Arbejdslønnen har selvfølgelig været overordentlige Svingninger
underkastet, men Tallene kan her kun undtagelsesvis fastslaas.
Bedre lader Diskontobevægelsen sig konstatere. Efter
Gennemsnitsberegninger fra de europæiske Hovedpladser begyndte den at
synke fra 1874 og naaede sit Lavmaal, 3,ss°/o, i 1879; den steg
da i Aarene 1880—82 indtil 4,*i, men begyndte derpaa at synke,
indtil den i 1885 naaede lidt under Lavmaalet fra 1879. Med
Hensyn til Emissionen af rentebærende Papirer viser der sig et
ejendommeligt Forhold, idet ganske vist Bevægelsesretningen er den
sædvanlige, men »Grundungs«-Feberen fra 1871—73 strækker
øjensynlig sine Eftervirkninger helt ned til Opsvingsperioden,
saaledes at Emissionerne i denne ganske vist stige ikke lidt i Forhold
til de nærmest foregaaende magre Aar, men dog kun naa lidt
over Halvdelen af Summen fra Feberaarene. I de »gode« Aar er
det Industri- og Jærnbanepapirerne, i de »daarlige« Stats- og
Kommuneobligationerne, der dominere.
I Afsnittet om de reflektoriske Symptomer behandles navnlig
Striker, Ind- og Udvandringer, Ægteskaber og Fødsler, samt
Selvmord. For Strikernes Vedkommende haves fyldestgørende
Bearbejdelser af Materialet kun fra England og Amerika, og her
viser sig da det samme, som man ved en Betragtning af de fra
andre Lande foreliggende mere spredte og tilfældige Oplysninger
kommer til, nemlig at Strikerne ere flest og føres med størst
Haardnakkethed i de Aar, hvor Retningen i den økonomiske
Bevægelse forandres — enten opad eller nedad. Færrest Striker er
der sædvanlig i de rene Stagnationsaar. En Regel, der kun kender
til faa Undtagelser, er det, at Strikerne lykkes i de gode,
mislykkes i de slette Aaringer.
Blandt de øvrige Symptomer under denne Klasse viser især
Ind- og Udvandringen sig som et overordentlig paalideligt.
For de oversøiske Lande, hvorhen Strømmen først i senere Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
