- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
255

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

navnlig for saa vidt de belyse Spørgsmaalet om den oversøiske
Konkurrence.

Det var de uhyre Mængder af Korn, som Amerika, særlig
i Aarene 1879—81, kastede ind paa det europæiske Marked i
Forbindelse med en stærk Stigning i Importen af oversøisk Kød,
der gjorde »den amerikanske Konkurrence« til et Skræmselsbillede
af rent overnaturlige Dimensioner. Man tilskrev den hele Skylden
for Prisfaldet i Agerbrugsprodukter, og man saa i Aanden,
hvorledes denne Konkurrence vilde stige Aar efter Aar og tilsidst
ganske knuse det europæiske Agerbrug. Visselig er Faren
vedblivende stor, og for saa vidt som Skrækken for den har bidraget
til at det europæiske Landbrug hurtigere er slaaet over i den
intensive Drift, der i Længden ene kan holde det oppe, kan man
ikke nægte, at ogsaa Overdrivelserne har gjort deres Nytte. Tiden
turde dog nu være kommen til at se lidt roligere paa den hele
Sag, og Statistiken tillader os lykkeligvis allerede at naa til en
begrundet Opfattelse af den oversøiske Konkurrences Vilkaar og
Rækkevidde.

Som navnlig Schäffle1) har fastslaaet ved Hjælp af det
vældige Materiale, den sidste amerikanske Census har tilvejebragt,
næres der i Europa højst overdrevne Forestillinger om den Mængde
af »jomfruelig« Jord af første Rangs Godhed, der endnu staar til
Disposition i Amerika for enhver, der blot vil tage den ind til
Dyrkning. I Virkeligheden ansloges i 1880 den udyrkede Jord,
hvorover de Forenede Stater disponerer, og som uden kunstig
Vanding, Skovrydning og andre mere omfattende Arbejder kan
inddrages under Dyrkning, til kun 251/* Mili. Acres, hvilket i
Forhold til de 223 Miil. Acres, der da var under Dyrkning i
Unionen, ingenlunde er noget særlig stort Tal. Ganske vist findes
der endnu store Arealer dyrkeligt, men endnu ikke under
Dyrkning inddraget Land, der tilhører de enkelte Stater,
Jærnbane-selskaberne og andre Korporationer, men ogsaa dette vil kunne
være absorberet inden faa Aar.

Ogsaa om Driftens »Extensitet« viser det sig, at man i
Reglen nærer højst overdrevne Forestillinger. I de Stater, hvis
Kornproduktion spiller Hovedrollen for Konkurrencen med Europa,

’) Schäffle: Die „amerikanische Concurrenz“ im Lichte d. jungsten

Census der Vereinigten Staaten. I—III. — Zeitschrift för die gesainmte
Staatswissenschafl 1885 og 1886.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free