Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nemlig Illinois, Ohio, Indiana, Missouri og Jowa, hvilke fem Stater
efter Census af 1880 alene frembragte 52 °/’o af de Forenede
Staters samlede Kornproduktion og endnu 1885 næsten 46 % af
deres samlede Majs- og Hvedeproduktion, var Kvægfedning og
Mejeridrift selv for flere Aar tilbage som Regel forenet med
Kornavlen. Desuden havde Agerjorden i disse Stater allerede 1880
gennemsnitlig en Salgsværdi af nogle og fyrre til nogle og tresindstyve
Dollars pr. Acre. Det maa heller ikke glemmes, at
Driftsomkostningerne er alt andet end ubetydelige. Maskiner af fortrinlig
Godhed anvendes jo i den størst mulige Udstrækning, og der
spares i det hele ikke paa Redskaber og Driftsanlæg af forskellig
Art. Her kommer det da til at spille en stor Rolle, at
Rentefoden er saa høj, — i de nævnte Stater, der spille Hovedrollen for
Konkurrencen med Europa, endog næsten 7°/o for offentlige og
selvfølgelig højere endnu for private Laan. Arbejdslønnen er i
disse Stater mindst 2 til 3 Gange saa høj som i Europa, og man
nødes derfor til den stærkest mulige Anvendelse af Maskinkraft
Naturligvis spiller i alle disse Forhold det fortvivlede amerikanske
Toldsystem en stor Rolle. Produktionsomkostningerne vil synke
betydelig, den Dag man gaar til en alvorlig Nedsættelse af de
kolossale Beskyttelsessatser og ingensteds vil det øve mere
held-bringende Virkninger end i Agerbruget.
Den Neumann-Spallartske Statistik fra Aarene 1883—85
staar i den bedste Overensstemmelse med de Resultater, Schäffle
er naaet til ved Studiet af Census af 1880. Den grafiske
Fremstilling af Hvededyrkningen viser, at dennes Tyngdepunkt i
Aarene 1849—80 har været under næsten stadig Fremrykning
mod Vest og i disse 31 Aar har flyttet sig fra den 81de til ud
over den 88de Længdegrad eller c. 411 engelske Mile mod Vest,
men fra 1880 indtraadte en Stilstand, og i 1885 endog en
Tilbagerykning østerpaa. Det dyrkede Areal, der baade for Majs og
Hvede, de to store Eksportartikler, var i saa stærk Tilvækst fra
1871—75 og fra 1875—80, viser for Hvedearealets Vedkommende
i Aarene 1882—85 nogen Tilbagegang fra 1880 og 1881, medens
Majsarealet er steget Aar for Aar fra c. 62 Mili. Acres i 1880 til
c. 73 Mili. i 1885. I Udførselen af amerikanske Kornvarer viser
Bevægelsen sig endnu tydeligere. Den steg fra c. 391/* Miil.
Bushels i Aaret 1868—69 til 288 i 1879—80 og holdt sig omtrent
paa samme Højde i det følgende Aar, men i de fire Aar 1881—
85 har den vekslet mellem c. 171 og c. 199 Miil., hvilket altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
