- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
257

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er en overordentlig betydelig Nedgang og det trods den stærke
Udvikling af Kommunikationsmidlerne og af alle Kornhandelens
tekniske Hjælpemidler, som disse Aar har været Vidne til i
Nordamerika.

Ogsaa de Forenede Staters Overlegenhed i Forhold til andre
kornudførende Lande har i de senere Aar langtfra været saa
udpræget som tidligere. Dets Hovedkonkurrenter er Rusland,
Ostindien og Østerrig-Ungarn, og da navnlig det første. Indtil
1879 havde Rusland, takket været sin >sorte Jords* overordentlige
Frugtbarhed, de lave Produktionsomkostninger og de gunstige
Transportforhold over Sortehavshavnene, Forspringet paa
Hvedemarkedet og var i det hele Verdens største Korneksportør, men
i Aarene 1880 og 81 skete der et Omslag paa Grund af den
slette Høst af 1879 og den uhyre Energi, hvormed Amerika,
begunstiget af Opsvinget paa alle det økonomiske Livs Omraader.
satte ind paa Verdensmarkedet. Ruslands samlede Komudførsel
sank i disse to Aar til under Halvdelen af den samtidige
amerikanske, men fra 1882 hævede den sig igen meget betydeligt og
naaede nær op imod de Forenede Staters, idet Gennemsnitsværdien
i Aarene 1882—84 var for Rusland 66G og for de Forenede
Stater 742 Mili. Reichsmark. For de to nærmest følgende Lande
Britisk Ostindien og Østerrig-Ungarn har Gennemsnitsudførselen
af Komvarer i de samme tre Aar haft en Værdi af henholdsvis
308 og 248 Miil. Reichsmark.

Medens Østerrig-Ungarns Kornudførsel er dalende, viser
den ostindiske, der deler sig nogenlunde ligelig mellem Ris og
Hvede, en kendelig Tendens til Stigning. For Risens
Vedkommende har Ostindien længe spillet en betydelig Rolle, men det er
først i de senere Aar, Landet er naaet op til at blive et
hvedeudførende Land af Betydning. Den afgørende Stigning her maa
regnes fra Aaret 1881—82, og den har siden i det hele holdt sig.
Medens Hvedeudførselen i de lire Aar 1877—81 var gennemsnitlig
c. 4V* Miil. Centner om Aaret, steg den i de følgende fire Aar til
næsten 17s/4 eller ikke langt fra Tredjedelen af den uformalede
Hvede, som de Forenede Stater i de samme Aar udførte. Det
indiske Hvedeareal skal let kunne udvides med 10—20° o, og da
Arbejdslønnen er meget ringe og Kommunikationerne stadig bliver
lettere, medens den ostindiske Sølvmøntfod faktisk giver Landets
Eksportører en Udførselspræmie for de Varer, der gaar til Europa,
er der ingen Grund til at betvivle, at den ostindiske Korneksport

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free