- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
261

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - N. Neergaard: Lidt Verdensøkonomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sagen er nærmest den, at Kineserne gennemgaaende behandle
denne deres vigtigste Eksportvare med mindre Omhu end
Konkurrenten, der derfor kan levere et mere ensartet og gennemsnitlig
bedre Produkt. Ostindien har i Aarene fra 1875 til 1885 jævnt
og stadigt hævet sig fra en Udførsel paa 21 til en paa c. 61 Miil.
Pund, medens Kinas Udførsel i det samme Tidsrum har været
stationær, nærmest med Tendens til Tilbagegang. Ostindiens
Udførsel er dog endnu kun mellem Fjærdedelen og Femtedelen af
Kinas, men paa det engelske Marked er det i 1885 allerede naaet
til at levere Halvdelen af den samlede Tilførsel.

Et andet Omraade af stor Interesse er Vinhandelen.
Endnu i Halvfjærdserne var Frankrig i det hele dominerende paa
Vinmarkedet og havde gennemgaaende en betydelig Merudførsel
at opvise, men Vinlusens Ødelæggelser har i denne Henseende
frembragt det fuldstændigste Omslag. Endnu er Frankrig det
Land i Verden, der frembringer den største Mængde Vin, men
fra 1880 er Frankrig ikke mere noget vinudførende Land, idet
Indførselen i Aarene 1880—85 endog har været mellem tre og
fire Gange saa stor som Udførselen! Det betyder, at Frankrig
dels maa forsyne sig udefra for at faa sit eget Forbrug dækket
og dels i stort Omfang maa tilsætte fremmede Vine ved
Behandlingen af sin egen Eksportvin. Det er hovedsagelig Spanien,
men ogsaa for en ikke ringe Del Italien, der tilfører Frankrig den
fremmede Vin, det behøver. Spanien er i det hele nu Verdens
vigtigste vinudførende Land, idet dets aarlige Overskudsudførsel
1881—85 har været c. 292 Mili. Francs; nærmest efter det følger
Italien med c. 61 Miil. Frankrig har i samme Tidsrum haft en
aarlig Merindførsel af c. 107 Mili. Francs, men med Hensyn til
den absolute Udførselsværdi viger det dog endnu kun for Spanien.
Et karakteristisk Træk er ogsaa Frankrigs betydelige Produktion
af »Kunstvin«, lavet især af Rosiner og Korender. Denne Produktion
er i de sidste 6 Aar efter den officielle Statistik naaet op til at
være Vs af hele Frankrigs Produktion af Naturvin, men selvfølgelig
unddrager den største Del af denne »Kunstvin«-Trafik sig viselig
Offentlighedens Lys.

En af de bedste Egenskaber ved Neumann-Spallarts
Oversigter er deres store Nøgternhed. De vove sig gennemgaaende
ikke udenfor de sikkert konstaterede Kendsgerningers Grund og
sky Hypoteser og vage Ræsonnementer som Pesten. Ganske kan
et Værk som dette dog ikke undgaa at stille de kommende Aars

Tilskueren. 188S. 18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free