Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Nils Erdmann: Ny svensk Skønliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
netop i dette ny de Former, der passede for hende, og udrustet
som hun er med et skarpt Blik for Livets mange Konflikter,
tørstende efter Natur midt i den raadende Unatur, afslører og
blotter hun det, hun anser for misvisende. Først og fremmest
kæmper hun dog for Kvindens Frigørelse. Det, man før kaldte
og endnu kalder Kvindelighed — Ømheden, Mildheden,
Underdanigheden, Svagheden, — det, hun har fremstillet som »Rankan«
i En Sommarsaga, vil hun have ombyttet med mere Kraft og mere
Personlighed. Kvinden er hos hende næsten stadig i Kamp, snart
mod det konventionelle, som vil dræbe hendes bedre Jeg, snart
mod Manden, som er en smaalig Egoist, og derfor behøver hun
Kraften, hvis hun skal kunne bevare sin Selvstændighed.
Der er noget djærvt, næsten dristigt hos hendes Kvinder.
De gaar ikke paa Akkord, naar det gælder, hvad de anser for ret.
De gør Skridtet helt ud, selv om de vækker Anstød, og man ser,
at de ikke tilhører den samme Verden som deres Omgivelser.
Bag ved dem skimter vi Forfatterindens egne Træk, hendes
Forkærlighed for det stærke, hendes Foragt for Svaghed og Blyhed,
hendes Lyst til at gøre, hvad der kan faa Spidsborgeren til at
rødme, en frisk, noget robust, tit drengeagtig Oppositionstrang,
som opløser sig i en bred Latter, naar »Selskabet« rynker paa
Næsen.
Klart og skarpt kommer denne Latter frem i En
Sommarsaga. Første Del af Bogen skildrer Livet ved et lille Badested,
og Fru Edgren gør Løjer med Badegæsterne, og det ret
ubarm-hjærtigt. Snart er det »den himmelblaa«, en svag og spæd
kvindelig Student, som sky og med en bange Mine forkynder
Emancipationsidéerne, yderlig radikal, med Foragt for alle mandlige
Væsner og vis paa, at Kvinderne er Mændene overlegne. Snart
er det hendes Modsætning, den store, grove »Rankan«, en Dame,
som med en dyb Bas holder Taler om sand Kvindelighed,
og om at Manden er den høje, kraftige Eg, Støtten til hvilken
Kvinden skal klynge sig som en spæd Plante. Snart er det en
snærpet Frøken, sædvanlig kaldet »mørten«, som udøser sin Harme
over en nøgen Mands Svømmetur. Hun finder det meget upassende
af Broderdatteren at betragte ham, og hun kan umuligt gaa ind
paa, at sligt kan forraade Uskyld. »Du demoraliserer hende kun
ved at vække saadanne Tanker hos hende«, siger Doktoren, men
»mørten« synes, at det netop er rigtigt at tænke paa saadan
noget, og det at man ikke saares deraf vidner kun om Forhærdelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
