Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Nils Erdmann: Ny svensk Skønliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
Efter at vi har lært Forfatterindens Personer at kende, vil
vi nu se, hvad hendes Fortælling handler om. En Sommarsaga
er naturligvis en Historie om et Ægteskab. Dette er jo
Grundtemaet i en stor Del af vor Romandigtning, ja ikke blot i vor,
men i hele Nordens. Interessen ligger derfor ikke i Æmnet, men
i Behandlingen, ikke i selve Problemet, men i den Maade hvorpaa
det behandles. Fru Edgrén gør det nemlig baade sindrigt og
originalt, og hun staar ganske lidenskabsløst og objektivt til det.
Man har hidtil beskyldt hende for Partiskhed mod Mændene.
Falk i hendes Sommarsaga er en Protest mod denne Beskyldning,
ti er der i Bogen nogen, der vækker Læserens Medfølelse, er det
sikkert Falk. Han har en tragisk Skæbne, han elsker sit
Fødeland, har ofret sig for en Idé, begravet sig oppe i Fjældbygden
for at undervise sine Landsmænd, har dér anlagt en Folkehøjskole
og sat alt ind paa den, til Trods for den Karriere, han kunde
have ventet at gøre i Kristiania. Falk elsker Sandhed, har den
stærkeste Retfærdighedsfølelse, fordrer meget af andre, men er
strængest imod sig selv, bruser let op, men beder om Tilgivelse,
naar han har haft Uret, og bøjer sig uden Tøven for de Pligter,
han har paataget sig. Ulla er en Kunstnematur, meget urolig,
meget omskiftelig, vant til at følge sit eget Hoved og til at gøre,
hvad hun vil; hun er aldeles ude af Stand til at bøje sig under
Pligten, og i den Grad uskikket til et regelbundet Liv, at hun
under ingen Omstændigheder vil indordne sig under det Samfund,
hun tilhører. Dernæst er hun Kosmopolit, elsker ikke noget
Fædreland, er Egoist til Fingerspidserne og kender ikke Ordet
Opofrelse.
Vi har altsaa her at gøre med meget dybtgaaende
Modsætninger, og ingen finder det underligt, at de kæmper imod
deres Tilbøjelighed, at Ulla betragter Ægteskabet som Fjende for
sin Frihed. Ti hvad hun end kan være skabt for, for Ægteskabet
er det ikke og slet ikke for et Liv ved en lille Folkehøjskole i
Norge. Ja hun siger selv, efter at de har opdaget, at de elsker
hinanden. »Fra det Øjeblik, jeg vidste De efter Loven var min
Herre, der havde Ret til at raade over mig som over Deres andre
lovlige Ejendele, fra det Øjeblik føler jeg, at jeg ikke mere vilde
elske Dem«. For dem begge gælder det nemlig deres Livsmaal,
deres Personlighed, og disse er saa modsatte, at de aldrig lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
