Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Nils Erdmann: Ny svensk Skønliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den har ikke et Slags dulgt Emancipationsidé til Basis. Nej den
er saa simpel, og strømmer saa rolig og jævnt, at man stundum
kunde ønske nogen Afveksling i dens brede, episke Ro.
Ogsaa her fremstilles et Ægteskab mellem uensartede
Mennesker. Hun er en forkælet Modedukke, han en hæderlig
Landmand. Hun er en lille Dame, som læser Romaner, som vil
elskes, som ikke duer til noget og ikke har Begreb om
Landhusholdning. Han er Bondesøn, ligefrem og naturlig, Landmand med
Liv og Sjæl og uden nogen som helst Romandannelse. Hver lever
sit Liv for sig, og Börje vil ikke forstyrre hende. Intet i hans
Gerning interesserer hende det allermindste, og hun tager ikke
engang Del i Bestyrelsen af den store Landbedrift. Deres Tanker
og Interesser bliver saa mere og mere forskellige. Han begynder
at blive prosaisk, gaar tidlig i Sæng og staar tidlig op, arbejder
hele Dagen og er gnaven, naar han bliver forstyrret. Marianne
føler sig ulykkelig, laver sig Mærkedage, anvender Toiletkneb og
mener at være Martyr. Hun lever i den Verden, som de gode
Dameromaner skildrer, hun træder ind i Romanerotikens ellermest
sorrigfulde Stadie: Börje staar altfor lavt, hun er den ensomme
og uforstaaede!
Saa kommer der en Barndomsven af hendes Mand og
besøger dem. Oprindelig fattig har han været meget rigt gift med
en Dame, flere Aar ældre end han, som er død af
Brystsyge. Paul — det er hans Navn — er ingen ny i Romantype.
Ideen er godt kendt indenfor den danske Literatur. Herman Bang
har fremstillet ham, Jacobsen har foreviget ham, Topsøe har givet
ypperlige Portrætstudier af ham. Han hører til disse ulykkelige,
sjæletrætte Individer, som i altfor høj Grad er smittede af Tidens
Onder. Allerede syge ved Fødslen, urolige, nervøse, jagende efter
Midler, som kan stimulere deres Nerver, driver de deres Følelsesliv
til et Højdepunkt af Forfinelse.
Paul, hvis Religion er en ejendommelig Skønhedsdyrkelse, lever
kun i Stemninger og bruger dem som Livseleksir. Han træller under
vort Aarhundredes Forbandelse, hedder det, »den jagende nervøse
Træthed, som aldrig afløses af nogen Hvile, fordi den ikke kan
hvile, — fordi den har mistet Ævnen til det«; og hans Følsomhed
er saa stærk, at enhver T^ing gør Indtryk paa ham. Et flygtigt
Minde er ham kærere end nogen Virkelighed. »Som oftest er det
en ren Ubetydelighed som vækker det hos én. et rent intet, men
som gennem sin Stemning giver én en forsvunden Følelsesverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
