Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Nils Erdmann: Ny svensk Skønliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage. Kun for et Øjeblik, men forklaret — frigjort for alt
groft og tyngende. Det er kun en Duft, en Skygge af det som
var; jeg kunde kalde det det forbigangnes Sjæl, dets inderste
Væsen«. Mindets Melankoli er ham kærere end Glæden. Denne
er for usammensat, Paul kan ikke nyde den.
Derimod elsker han en vis Art Flirtation, — Kurmageri
er et altfor tungt Navn for noget saa subtilt. Naar Ordet
Flirtation kommer paa Tale, definerer han det saaledes: »Det er
noget saa flagrende let, noget som glimrer i Solen og forsvinder,
noget som man aldrig tænker paa at fastholde. Det er
Intelligensens overlegne Leg med det, som duperer Middelmaadigheden;
det er noget, der udfylder Tiden uden at tynge den«.
Hans Erotik er lige saa luftig. Den afskyr enhver
Sanselighed. Den lever kun af Haandtryk, af Blikke, af Stemninger,
og da han har sat en saadan Leg i Gang med Marianne, faar vi
Eksempler at se paa denne Kærligheds Raffinement. Snart, hedder
det, »vred hendes Blik sig fra hans, vaklende, beruset, som af en
lang Omfavnelse«. Snart »sugede hans Haand sig om hendes i et
brændende, kærtegnende Tryk; Blik sank i Blik, og uden en eneste
Bevægelse var det dog, som havde han sluttet hende i sine Arme
og langsomt, i skælvende Nydelse ført sine Læber til hendss for
at lade dem dvæle der længe — længe«.
Marianne river sig løs fra denne usunde Erotik; hun føler,
at hun skal være Moder; hun vaagner op, og til Besindelse.
Romanperioden flyr, og med den hendes Drømmeverden. Hun
ser med andre Øjne baade paa Mennesker og paa Forhold. Alt
viser sig nøgternt, strængt og prosaisk, og nu føler hun klart, at
hun er Kvinde, at hun har Pligter. Sorgen spreder det Slør, som
fordunklede hendes Blik, og hun finder, at hendes Liv maa
forandres og blive et andet. Skridt for Skridt tilkæmper hun sig
Mandens Agtelse og Kærlighed. Standhaftig og utrættelig stræber
hun efter at vinde den. Hun lægger sig efter Husvæsnet, hun
trænger ind i hans Arbejde, hun lærer at forstaa sig selv og at
blive forstaaet af sine underordnede. Ja, hele hendes Opfattelse,
hende Maade at se Livet paa, omformes i den Grad, at deres
Interesser flyder sammen.
»Det skulde saa komme, Glæde og Sorg skiftende med
hinanden, Lykkens Sjælero og tunge Tider. Nu vidste hun det. Hendes
Liv skulde se ud som andre Menneskers; ikke romantisk og
æven-tyrligt, men nøgternt og dagligdags. Men han var hende saa kær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
