Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Nils Erdmann: Ny svensk Skønliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at hun kunde have trykket hans Hænder mod sine Øjne i overr
strømmende Lykke over at være hans, — hans i Glædens Sollys
eller i mørke Tider, hans i stort og i smaat, — altid, naar blot
de holdt af hinanden«.
IV.
Forfatterinden viser sig at have et ganske sundt Blik paa
Ægteskabet. Hidtil er det blevet betragtet som uforeneligt med
Lykken, man här vist, hvorledes det knuser alle Kærlighedens
Illusioner, man har skarpt og klart dissekeret Fejlene ved dets
Organisme, og man er tilsidst kommen til den Erkendelse, at
Ægteskabet er umuligt. Nu kommer Fru Benedictson og genoptager
Spørgsmaalet. Hun beder os om at slaa af paa vore poetiske
Drømme, beder os tage Sagen mere roligt og jævnt, og hun
siger, at unge Piger af den Beskaffenhed som Marianne, det vil
sige den Slags man oftest møder i Livet* kun behøve at lære, at
Ægteskabet maa leves, at del først og fremmest har en praktisk,
næsten udelukkende prosaisk Side, som de ikke lærer at kende,
før Hvedebrødsdagene er forbi, og saa gaar det saadan, at deres
fejlslagne Forhaabning gør dem ulykkelige.
Börje er stærkt forelsket, men han véd, hvad del kommer
an paa. Han skriver intet Kærlighedsbrev for at aabenbare
hende sin Kærlighedslængsel. Han skriver kun og spørger, om
Marianne vil modtage ham. Og da han saa indfinder sig og
mundtlig fremfører sit Ærinde, mener han, at det vigtigste netop
er, at de lærer hinanden at kende. »Det vigtigste for os er jo, at
komme til at staa paa den Fod med hinanden, at vi kan vise os
som vi er, og der kan komme Fortrolighed og Oprigtighed imellem
os.« Han længes efter den Tid, da de kan omgaas hinanden
som Mennesker, ti hvad der nu gaar for sig »er jo blot en
Komedie.« Og i Stedet for at udgyde sig i Fraser om »evig«
Kærlighed, siger han ganske prosaisk og med den roligste Mine
af Verden: »Hvis Du siger nej, gifter jeg mig naturligvis nok en
Gang med en anden; jeg tror ikke paa ulykkelig Kærlighed.«––-
Men der ligger dog noget mere i Fru Benedictsons
Arbejde. Hovedpersonen, Börje, er jo en ny Romantype, og den
Maade han er beskreven paa, de Egenskaber, der tillægges ham,
aabner et Perspektiv til en hel ny Verdensanskuelse. Nu som i
Rousseaus Dage, raaber man paa Natur. Man er led ved det
kunstlede, som Overkulturen har skabt, og man finder ikke det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
