Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Hovedbegivenheden paa de københavnske Scener har naturligvis været
det kongelige Teaters Opførelse af Hostrups ny Stykke. Under Snefog strejfer
undertiden ind paa Farcens Omraade; det er, for straks at stille Fejl og Fortrin
mod hinanden, uklart i sin Fortælling, løst i sin Tankegang og uroligt i sin
Scenebygning, roen det er paa den anden Side elskværdigt i sin Munterhed,
hyggeligt i sin Stemning og hjemligt i sin Grundtone; disse sidste Egenskaber
opvejer fuldt de første.
Naar de hostrupske Studenter i Sommerferien paa deres Fod vandrede
om i Landet, fandt de altid en hyggeligt beliggende Gaard, hvis Beboere modtog
dem med aabne Arme, og Besøget endte gærne med Forlovelse og Bryllup i
Udsigt. Gaarden ligger der endnu, Beboerne er ogsaa de samme gæstevenlige
Mennesker, men som Befordringsmidlerne er bievne andre, er Gæsterne det
ogsaa, ingen af dem faar. trods anvendt Umage, sig lænket i Hymens Baand.
To af Gæsterne kommer fra Aarhus, og enhver, der husker, hvor lidet
skaansomt Hostrup i Karens Garde saa paa Livet i danske Købstæder, vil paa
Forhaand kunne sige sig selv, at det er to alt andet end sympatetiske Fyre:
den ene viser sig ved nærmere Bekendtskab at være en lapset’Vindhas, den
anden en arrig Gnavpotte. Dog har Hostrup maaske denne Gang ikke saa
meget sigtet efter Provinsialismen som efter Journalistverdenen, men her er
hans Skud rigtignok langtfra alle Træffere; alene det uvenskabelige Forhold
mellem de to Beferenter er en Urimelighed: har de mødt hinanden saa tit,
som han fortæller os, vilde de politiske Kanter længst være slidt af dem. og en
Streg som Nielsens med Forandringen i Telegrammet vilde i det virkelige
Liv-trække ham for langt ned.
København møder ogsaa med to Repræsentanter, en for Videnskaben og
en for det smukke Køn. Denne sidste bliver værst medtagen; lad hende være
aldrig saa ivrig, hun være vil, efter at blive mere end „kun Brudepige”, saa er hun
dog adskillig for god til den Betegnelse af ,Allemands Ven“, som den
varmtfølende Sigrid fra Als giver hende. Sagtens skal dette Udtryk skrives paa
Skinsygens Regning, men det er alligevel tydeligt, at Hostrup ingenlunde ser
venligt paa hende og for ret at vise sine landlige Veninders Fortræffelighed,
gør han Københavnerinden mere usympatetisk end strængt nødvendigt, hendes
Anfald paa Forvalteren er saaledes lovligt grove, naar henses til, at hun skal
være en øvet Selskabsdame. Frøken Emma Lange, der med Lune fremstillede
Klara Drossels lettungede Pjankethed, mildnede Belysningen ved til Slutningen
at lade virkelig Sorg dunkle de spillende Øjne.
Hvor højst forskellige end de fire Bysmennesker er, ét har de alle fælles:
de er hjemløse Fugle. Her er sikkert) Grundmotivet i hele Stykket,
Modsætningen mellem Hjemmet i By og paa Land, og Ledemotivet — som det
nok kaldes i Operaen — er en Pris til Hjemmel paa Landet; i Familjesangen
findes denne udtrykt paa følgende stemningsrige Maade:
Mit Hjem. Du, rige, varme,
i dine Moderarme
jeg lever op paany.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
