Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sejge Mistænksomhed og svedne Ordknaphed henne hos Bondekonen Maren
Smeds, hun plumper ud med sine inderste Hemmeligheder til en vildfremmed;
maaske har Hostrup tænkt sig denne Aabenmundethed som fremkaldt ved den til
Overmaal nydte Portvin, men Frk. Anthonsen gjorde et højst ædru Indtryk. Nej
Sagen er ogsaa langt snarere, at Digteren Hostrup aldrig ret har faaet Ram paa
Bondebefolkningen. Derimod Proprietærgaarden kender han ud og ind, dér er
han hjemme i Dagligstuen som i Rullekælderen; den er, foruden Studentens
mørke snævre Bolig, hans Domæne i den danske Literatur.
Af de spillende maa endnu Fru Bloch og Frøken Petersen nævnes.
Mathildes Rolle giver ikke Lejlighed til megen Nuancering, det meste er gjort
med Udseendet og det første Indtryk, og her slog Fru Bloch næsten helt til,
omskabt som hun var i Sind som i Skind, alt københavnsk i Klædedragt
og Frisure havde veget Pladsen for et landligt Tilsnit baade her og der, ogsaa
hendes lidt opskrigende Stemme med det hastige, næsten febrilske Talesæt var
efter Ævne afdæmpet og sagtnet, saa den ligeledes passede ind i det rolige
Billede af hjemmevant Hyggelighed, hun gav af Mathildes Færden om i Huset,
Denne unge Skuespillerinde er sikkert et hurtigt Hoved, og Ævner til at
iklæde sin Opfattelse Form har hun ogsaa, men hun bør som de fleste andre
af vore unge Skuespilkræfler arbejde med sin Tale, her er hun tilbage, endnu
kan hun ikke give Ordene den malende Fylde eller den talende Rundhed, der
først føjer dem sammen til rette Sætninger, hendes Tale vansires ikke sjældent
af skærende Hvislelyd og slæbende Æ-lyd.
Sigrid Vangs Rolle, der var betroet til Debutantinden Frøken Anna
Petersen, rummer farlige Skær; det værste er vel følgende: efter et Optrin,
hvor en lystig Fyr har gjort maaske lidt vel tykt Nar af Pastor Madsen, i hvis
Tale Hostrup selv har ladet Narrebjælderne klinge, og som i Hr. Olaf Poulsens
Fremstilling ikke fik megen Værdighed, skal Sigrid i dirrende Harme udbryde:
„Og saaledes taler man til en dansk Præst!“ Frk. Petersens jævne
Tilforladelighed førte hende frelst herover, og i det hele taget gjorde hun med sin
pretentionsløse Fremtræden et tækkeligt Indtryk: hun har utvivlsomt Talent,
men hvor vidt det rækker, er endnu umuligt at sige.
Maa Hostrup end dele Æren for den Hygge, der slaar i Møde fra
Lykkebjærg, med Fru Bloch og med Teatrets Sceneinstruktør for Rullekælderscenens
landlige Stemning, bliver der dog nok tilbage at være ham taknemmelig for,
og husker man saa fremdeles paa, at han om et Par Maaneder naar Støvets
Aar, maa man beundre, at hans komiske Aare endnu rinder saa frisk og klar,
som Under Snefog bringer Bud om.
Forfatterinden til det kongelige Teaters anden Nyhed, Et Stridspunkt,
Fru Emma Gad1), véd utvivlsomt en Del al fortælle om vor højere Borgerstands
Damer, men hun magter endnu langtfra den dramatiske Kunstform. I det ny
Stykke beretter hun om, hvor megen styg Egoisme en tilsyneladende opofrende
Moderkærlighed kan dække. Men Fru Gad har ikke nøjedes med denne ene
Traad, hun har gjort sit Stykkes Handling flertraadet; hun har saaledes villet
vise, hvorledes Elskov kan forædle eller maaske snarere afdæmpe et lille
Pigebarn, ti ædel skal Magna sagtens være midt i sin flagrende Frivolitet, og endvidere
fortæller hun artige Ting om Forholdet mellem de indvendige Jomfruer og de fine
>) Navnet findes paa den (paa H. Hagerups Forlag) udkomne Tekst, medens det kgl. Teater
vedblivende opfører Stykket uden Forfatternavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
