Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - K. E: En Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammen. Hun havde et hurtigt Blik og saa godt, at Greve
paaskønnede hendes Bestræbelser i den Retning. Han anmodede
hende overordentlig høflig om at bli siddende. »Har du set noget
saa dejligt«, hvisket Mathea Rask til sin Sidemand, denne var saa
optaget af, at hun netop skulde raabes op, at Øjnene stode stive
i hendes runde Ansigt. Kandidat Greve læste videre Rækken
nedover. De penere fik et dvælende Blik, enkelte et Smil. Han
havde Øjne, som smiler uden at Munden behøver være med. Paa
nederste Bænk sad der en med en Fordybning i Panden, det var
jo en fysiologisk Mærkelighed, han maatte undersøge, om ikke
Aandsævnerne ogsaa der havde en Knæk. Vedkommende lille
Pige fik et meget velvilligt Blik, og da hun ikke var fri for
at være indbildsk, skrev hun sig det straks bag Øret, og
blev pludselig meget ovenpaa ligeoverfor sin Sidemand, der var
bleven temmelig hurtig affærdiget, formodentlig paa Grund af sin
noget urene Hud.
I dette Øjeblik blev Døren sagte aabnet. »Aa Helga en
halv Time for sent, du skal værsgod ha Kryds for Orden«,
raabte nogle.
»Hys mine Damer,« begyndte Greve meget smilende, »men
jeg maa virkelig anmode Damerne om ikke at være fuldt saa
højrøstede.« De blev alle sammen ligesom lidt skamfulde bare af
Koketteri for Resten, de som ikke havde raabt, ønskede de havde
været med, det hørtes saa kvikt. Mathea Rask vimsede op og
ned mellem Katederet og Pultene og gjorde sig al mulig Umage
for at snakke østlandsk og ikke ha denne kedelige Svingen paa
Ordene, som fremmede Folk altid lo ad. Men nedover Pultene
begyndte de at hviske og le, fordi at Mathea Rask snakkede
saa fint.
Helga tog hurtig Tøjet af sig, hun strævede svært med et
Par Sokker, hun havde paa Benene. Det bløde, brune Haar faldt
hende frem over Ansigtet. Kandidat Greve kunde ikke rigtig se,
hvordan hun saa ud, før hun sad paa Plads. Hun var jo
ubetinget den smukkeste af dem alle. Ikke meget høj, et fladt
barnsligt Kjoleliv med Rynker, bløde, runde Kinder med en
olivenvarm Farve, og brune lidt vemodig, stille Øjne. Munden var
stærkt rød og fyldig.
»Maa jeg spørge om Frøkenens Navn?« »Helga Gjertz.«
Hun havde den Vane at smile og lægge Hovedet lidt paaskakke,
naar hun talte. Kandidat Greve blev formelig i godt Humør, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
