Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - K. E: En Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa straks bortover mod Skoven paa den anden Side igen. Greve
vidste et Par Øjeblikke ikke rigtig, hvorledes han skulde gribe
Sagen an. Havde hun bare været voksen. Hun var forbistret
knusende vakker. Men hun var jo saa uskyldig, at det næsten
var vammelt. Men der borte ved Stranden kom jo Mathea Rask
og Sofie Carlsen og et Par andre løbende. Greve raabte paa dem,
han vidste paa Ære intet andet at gøre. De kom straks udover,
løb efter hverandre, sklidde lange Stykker, raabte og løb. Op over
Bakken gik de alle i Følge, Helga var med en Gang blit gruelig livlig.
Men da Helga kom hjem troede de, at hun havde forkølet
sig paa Kælketuren. Hun var saa underlig stille, vilde ikke ha
Mad, og laa paa Sofaen med Hovedet ned i Puderne hele Aftenen.
Hun laa der og tænkte, op igen og op igen alt det besynderlige,
som var hændt i Dag. Hun følte endnu, hvorledes han havde
trykket hende op til sig, saa levende følte hun det, at hun
begyndte at smaaskælve igen som ude paa Isen. Og saa den friske,
kølige Følelse, hun kendte den tydelig, da han næsten la sit Kind
ind til hendes og sagde: Bedre kan vi umulig ha det. Og saa da
han trykkede hende saa voldsomt op til sig, uden at sige et eneste
Ord, i det samme Kælken standsede. Og saa da han sagde det,
at han elskede hende, nej forelsket sagde han. Hun hørte sin
Mors og Søsters Stemme, de sad i samme Værelse, saa underlig
fjæmt, og her laa hun og elskede Greve saa højt over alle, alle
Grænser. Men han syntes vist hun var rasende dum. Mon
hvorledes han vilde være paa Skolen efter dette. Hun sagde ikke
et eneste Ord om altsammen til Bolette, og ikke vilde hun
fortælle Veninderne noget heller. Men hun sov næsten ingenting
om Natten.
Greve havde været syg og ikke været paa Skolen et Par
Dage efter Kælketuren. Saa en Dag havde Helga glemt en Bog
paa Skolen, hun sprang tilbage det lille Stykke Vej for at hente
den. Hun løb hurtig op ad Trappen og ind i Klassen. Du store
Gud Greve sad alene der inde og skrev ved en af Pultene. Hendes
første Tanke var at løbe igen, han kunde gæme tro, at hun vidste,
han var der. Men Greve havde alt vendt sig om. »Er det dig
Helga? Saa længe siden, jeg har set dig«. Det var kvalmt inde
i Klassen, der var ikke luftet efter Skoletimerne, Solen laa hed
ind igennem de tre store Vinduer mod Syd, Pultene stod i Uorden,
alt det Blæk Sofie Carlsen havde slaaet ned i Dag var endda ikke
tørret op. Der lugtede Blæk og støvet Sol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
