Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - K. E: En Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Greve blev siddende, men rakte Haanden ud mod Helga.
»Er du vred paa mig endac? Hun smilte over hele Ansigtet:
»Nej ikke Spor.« »Nej, det vilde næsten være Synd at være
vred paa mig, ikke sandt, Helga?« »Jo«, sagde hun og smilte
igen. Han holdt endda hendes Haand i sin. »Jeg skulde bare
hente en Bog«, sagde hun. Den skulde findes paa Hylden under
Pulten, som Greve sad ved. Helga laa paa Knæ paa Gulvet og
ledte efter den. Greve sad en Stund og saa ned paa hende, saa
tog han en Lok af hendes Haar, som hun bar løst ned over
Ryggen og strøg hende med Haaret op og ned ad Kinden. Det
bløde, varme Haar krislede saa underligt. »Uf da«, hun tog
Haaret væk, men smilte alligevel. Endelig fandt hun Bogen og
rejste sig op.
Greve rejste sig ogsaa. Det var da gruelig varmt herinde
hun var vist svært rød i Kinderne. Hun stod klemt inde mellem
Pultene. Nej, nu maatte hun gaa. Med én Gang kendte hun
to Jærnarme, der holdt hende fast som i en Skruestikke, og Greves
Mund mod sin. Der kom en egen afmægtig Følelse over hende,
de Par første Øjeblikke vidste hun næsten ikke af sig selv. Hun
havde lukket Øjnene, havde han ikke holdt paa hende, var hun
vist sunken ned mellem Pultene. Det første hun saa, da hun
lukkede Øjnene op igen, var Greves blaastribede Slibs og røde
Koral Slipsnaal. Hun havde en stærk Følelse af, at hendes Hat
sad paa skæve. »Nej, nej«, raabte hun, »De maa ikke kysse
mig, nej, nej, De maa ikke«. Og dog var hun sig paa samme
Tid bevidst, at hun inderst inde havde et besynderligt, vildt
Ønske om, at han vilde gøre det igen.
»Er du frygtelig vred paa mig? Skal jeg lægge mig paa
Knæ for dig her lige ned i Blækket og bede dig tilgive mig«?
Hun maatte smile igen og forsøgte at skyve ham bort. Hvor
rart i Grunden, at hun kunde ta ham i Frakken saadan uden
videre. »Giv mig bare et eneste Kys til, Helga, saa skal du faa
gaa«. »Slip mig, nej, nej. Du — du maa ikke«. Hun havde
vendt Ansigtet helt fra ham, men han trak hende til sig igen og
kyssede hende. Da Helga kom ud paa Gangen, sjanglede hun
saa, at hun næsten ikke kunde gaa, og ned over Trappen kendtes
det næsten, som Benene var slaat væk under hende.
Men hjemme hos Konsul Gjertzs kunde de ikke begribe,
hvad der gik af Helga. Hun var blet saa stille og saa bleg med
blaa Ringer under Øjnene, naar hun troede sig ubemærket, sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
