- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
331

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

huer, som Vintersolen blinkede paa, raabte endnu stolt Navnet
Berlin ud over Landskabet. Det var kun langs Slottets Fod, at
Uden havde smeltet Sneen, ellers laa den ren og blank og
gnistrede i Sollyset. Men døde Kroppe hvilede paa den i Hundreder,
enkeltvis eller i Dynger, og mellem dem Geværer, Tornystre,
Feltflasker og Patrontasker, det varme Blod havde dannet mørke
Tragte ned i Sneen, Pøle og lyse Strimer i alle Retninger, hvor
de saarede havde søgt at slæbe sig hen i Skjul; men vare de
segnede i Sneen, vidnede de forvredne Træk, de mørke Læber og
den gulgraa Farve om, at det snart havde været forbi: den
isnende Kulde havde stivnet de i Dødskampen fortrukne
Lemmer.

Der gik nogle forfrosne franske Soldater omkring mellem
Ligene, og naar en saa en Preusser, der havde et Par bedre
Støvler paa end han selv, trak han dem af den døde Fjende og
stak i dem.

M. l’Abbé gik fra Lig til Lig med et Krusifiks i Haanden
og knælede ned ved de døde. Saa kom han hen til mig og
sagde: >de ere alle døde*.

»Gaa med mig, M. l’Abbé, sagde jeg; jeg har Ordre til at
gaa over Floden til de tyske Lazaretter, som har sendt os Bud,
at de ville aflevere til os.«

Broen var til Dels sprængt, kun et enkelt Gangbrædt var
passabelt. Paa den ene Side stod en fransk, paa den anden Side
en tysk Skildvagt. Da jeg nærmede mig, raabte den tyske Post
for Gevær udenfor et nærliggende Hus Vagten ud, den traadte
straks an, gjorde Honnør og samtidigt gik den højestkommanderende,
en preussisk Løjtnant, hen til mig, stiv, strunk, med Haanden til
Huen og sagde, at han vilde aflevere Lazarettet. Han førte mig
derpaa fra den ene Stue til den anden, hvor de saarede laa i
Række paa Hø paa Gulvet; paa smukt udfærdigede Lister, som
han efterhaanden afleverede til mig, var hver saaret — mange
af dem vare døde, siden Listerne et Par Timer før vare affattede
— opgivet med Charge, Navn, Nummer og Saar, og da vi saaledes
havde gennemgaaet alt, erklærede han, at nu var hans Hverv
endt, den tyske Vagt afløstes af en fransk, vi vekslede Haandtryk,
han satte sig paa en Vogn med sit Kommando og kørte ad
Fjenden til. Men en tysk Læge blev tilbage og tog, tilligemed
to franske Læger, som vi skaffede til Veje, Vare paa de saarede.

23*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free