Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. l’Abbé blev her hele Dageu — han fik hverken Vaadt
eller Tørt — gik stille, roligt, alvorligt omkring, man mærkede
ham næsten ikke, han var altid, hvor der trængtes til ham.
— Saa gik det videre mod Belfort.
Det store Slag forestod. Linen var spændt. Fjenden var
trængt saa langt tilbage, som han kunde blive det uden at opgive
Belejringen af Belfort — og at han ikke vilde opgive den, vare
vi paa det Rene med. Han havde indtaget en Stilling, en udstrakt,
udæskende Stilling paa 2 Mil langs dominerende Højder bag
Floden La Lisaine; den Stilling skulde han ud af, og den Stilling
vilde han ikke ud af. Derom drejede det sig. Kunde han tvinge
os til at gaa løs paa den uden at tage den, saa vilde vi
utvivlsomt løbe os i Stykker paa den, den sidste Hær, som det
overvundne Frankrig med uhørte Anstrængelser havde stampet frøn
af Jorden, vilde blive splittet og fanget, og Republiken ligge
afmægtig for sin uforsonlige Fjendes Fod. Men — plantedes
Tricoloren paa de preussiske Batterier, der ikke kunde vente
under et tabt Flag at iværksætte Retraite fra de Bjærgtoppe,
hvorpaa de havde søgt Standplads; kastedes Fjenden ud af
Stillingen ved La Lisaine; blev den forceret ved et frontalt Angreb
eller tourneret ved en omgaaende Bevægelse; saa var Belfort befriet,
saa var General Werders Hær truet; saa var der Mulighed for at
trænge ind i Sydtyskland; saa kunde det knibe for den tyske
Pariserarmé at holde Forbindelsen med Fædrelandet vedlige.
Mere end alt det: Saa var Fortryllelsen hævet. Mod, Haab,
Tillid, Tro paa Sagen vilde fylde hver Franskmands Bryst, og
Frygt og Uro lamme Modstanderen. Naar Belfort kunde
undsættes, saa kunde vel Paris ogsaa; og Paris undsat, det var
Frankrig frelst.
Det var sent en Aften, at Ordren til Angreb udgik. Vi
havde siddet og ventet paa den; ved Midnatstid havde vi Ordrerne
til Divisionerne færdig; jeg blev sendt ud for at bringe dem og
skulde opholde mig ved den af Divisionerne, der skulde have
Teten, indtil Fremrykningen var begyndt. Men denne, der skulde
have fundet Sted ved Daggry, kunde ikke iværksættes før op paa
Formiddagen, og Klokken blev 9, før jeg traadte ind i Stabens
Spisestue, hvor Officererne sad til Bords. I samme Øjeblik, som
Generalen fik Øje paa mig, raabte han: *Å cheval, messieurs, h
clieval!* Alle rejste sig, men i Steden for at søge lige ud til Hestene,
der ventede i Gaarden, gik Officererne en for en hen til M. l’Abbé,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
