Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. jur. W. Behrend: Koncertsæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tilføjes, derimod kan vel et og andet indvendes mod bans Tone, der i Dybden
ikke er klangfuld nok og i Højden undertiden bliver lidt skrattende. — Disse
Abonnementskoncerter er ogsaa derved bleven et betydningsfuldt Led i Sæsonens
Ydelser, at de har fremført forskællige „ny* og interessante Ting saaledes en
CtOo-Suit* af Saint-Safins, 2 Trioer, en udmærket af Bro ns art og en mindre
værdifuld af Max Bruch saml fremfor alt J. P. E. Hartmanns 2den
Klaversonate (a-moU), som Frk. Agnes Hansen foredrog. For at sige det straks,
det var ikke nogen Mønsterpræstation. Sonaten kræver vistnok en mandlig
Fortolker, i hvert Fald vilde det have været mærkværdigt, om en saa ung
Dame som Frk. Hansen havde kunnet fuldt ud tilegne sig dens rige Indhold;
at Frk. Hansen i Steden for det manglende søgte at kaste et virtuosmæssigt
Skær over sin Præstation (navnlig ved altfor hurtige Tempoer) tilfredsstillede
ganske vist ikke den, der nærmere kendte og elskede denne Musik; men
alligevel skal Manglerne ved Frk. Hansens Spil ikke berøve hende den store Ære,
der tilkommer hende for at være den, der første Gang har fremført Hartmanns
Sonate for Publikum. Det er forunderlig, at denne Sonate, der nu snart har
foreligget trykt i 3 Aar, ikke er spillet offentlig før. Kun de store
Vanskeligheder den rummer kan tjæne til Undskyldning derfor, ti der er ingen Tvivl
om, at man skal gaa langt tilbage i vor Musik for at finde et Stykke „ren
Musik*, der kan sættes ved Siden af den. Hartmann, hvis Virksomheds
Vidunderlighed, der vistnok er uden Sidestykke i Musikhistorien, vi er altfor nær
paa Livet af til ret at kunne faa Øjet op for, udvikler sig mærkværdig
nok selv i Oldingealderen, hvert Værk fra disse senere Aar bærer Vidnesbyrd
derom (saaledes i de sidste Dage den ny dejlige Violinduet); han, der maaske
i sin Tale kan være lidt skeptisk overfor det „ny* og de „unge*, er i sin
Kunst ny og dristig trods nogen ung, men altid indenfor Skønhedens Grænser
— enhver „Dristighed* skal han nok kunne belægge med Beviser fra sin
store Kundskabsfylde. Saaledes har han da i Sonaten, hvis Enkeltheder jeg
desværre ikke faar omtalt her, skænket os (ti det er vort, hver en Tone deri
er „dansk*) et Værk rigt paa Stemning og Kunst, svulmende af Kraft, Mod
og ægte, dyb Følelse.
D. 31te Marts 1888.
WlLL. BEHREND.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
