Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene
Vor dramaturgiske Kritiks tidligste Pen, Rosenstand-Goiske skriver
i sin .Dramatiske Journal" følgende om Jeppe paa Bjærget: ,At Subjektet og
Hovedhandlingen, saaledes som den her er beskreven, er bekvem til en god
Komedie, tror vi næppe, saa længe man udfordrer Karakteren, og at en Komedie,
hvori Hovedpersonen er en Bonde, og Hovedhandlingen er af saa liden Interesse
som denne, at slig en Komedie, hvor ypperlig den endog bliver udarbejdet,
hvor naive, nationale og interessante Steder den end har, kort hvor morsom
den er, næppe kan blive andel, end en Farce, holder vi for. . .*
Folketeatrets nys stedfundne Opførelse af Jeppe paa Bjærget kaster Lys
over denne Udtalelse, ti som Komedien nu fremførtes dér, omtrent saaledes
maa den være bleven spillet paa den danske Skueplads, da Rosenstand-Goiske
skrev disse Ord, burleskere og grovere i Løjerne, vildere og dristigere i Tonen,
men kastende Lys og Skygge noget nær paa netop samme Maade. Paa
Folketeatret blev Holbergs dybe Sjælemaleri helt borte, og tilbage stod en burlesk
Omklædningsfarce, og netop saaledes maa Komedien være bleven spillet i 1771,
ti hvor kunde Rosenstand ellers have klaget over manglende Karakterskildring.
Jeppe paa Bjærget har Tag baade i de store, brede Lag af Publikum og
i den mindre, mere kræsne Del af det; de første vil finde Fornøjelse og
Underholdning i Farcens ellevilde Løjer, medens de andre med Inderlighed og Omhu
vil fordybe sig i Jeppes Karakter. Historikeren og Æstetikeren vil kappes om
at drage ukendte Skatte frem af denne Guldgrube, og med Taknemmelighed
vil begge modtage Skuespillerens Hjælp, om hans Fremstilling kan vise dem ny
Skønheder. Til Hr. Berggreen vil ingen af disse komme til at staa i Gæld,
ti der var ingen Sjæl bag hans Jeppes Ord, der summede frem med Kaffemøllens
Ensformighed; blot et eneste Eksempel; hvor blev den halvfuldes selvfølende
Praleri af, da Jeppe i Scenen med Jakob Skomager pludselig slaar over i det
tyske: „Mir zu?“; Hr. Berggreen antydede her saa lidt som andensteds
Overgangen i Jeppes Sindsstemning. Hos det store Publikum vakle Skuespillerens
Jeppe derimod den uvilkaarlige Munterhed og Latter, som en scenevant
Skuespiller, der foruden nogen Dialektfærdighed er i Besiddelse af en Del Uforsagthed —
og Hr. Berggreen mangler ingen af Delene — altid vil fremkalde som Jeppe.
Det havde maaske været nok saa hensynsfuldt, om Folketeatret havde
ventet paa Hr. Zinck, der som Jeppe synes*) meget priseligt at have visket
Støvet af alle de smaa Træk, som kan føres tilbage til Gjelstrups
Udførelse. Den historiske Jeppe synes han lige saa lidt som nogen tidligere
Jeppe-fremstiller at have sigtet mod, og dog laa denne Opgave særlig for i dette Aar.
hvor Jubelfesten for Stavnsbaandets Løsning skal fejres.
*) Nærværende Anmælder mangler foreløbigt her Selvsyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
