Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Frk. Helga Casse: Mørkningspassiar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun: Saa kunde jeg heller ikke bruge ham. Det er jo
Middel-Menneskers Mening her er Tale om, og overfor den er han
et godt Barometer. Men for at komme tilbage til det, vi begyndte
med, har jeg saa ikke Ret?
Han: Hvis jeg havde en Mening om den Sag, var jeg
maaske for forsigtig til at sige den; det kan være farligt at give
Folk Ret?
Hun: Ja, De tror naturligvis ikke jeg mener, hvad jeg siger.
Saa skal jeg bevise Dem det. I Fjor Vinter var jeg nogle Gange
sammen med en Mand, jeg holdt af at tale med. Saa en Aften,
som han sidder i Sofaen ved Siden af en Svigerinde, lægger han
i Venlighed Armen om Livet paa hende og trækker hende ind til
sig, og i samme Nu för det igennem mig: Gid jeg var i hendes
Sted! — Saa vidste jeg, jeg var paa Nippet til at blive forelsket,
det vil sige latterlig, og saa passede jeg naturligvis paa!
Han: De passede paa! ja det kunde kun en Kvinde sige.
De passede paa, at De dog endelig kunde blive lige saa tidlig gammel
som alle de andre! I Stedet for at takke Deres Gud fordi der
endnu var saa megen Friskhed i Dem, saa passede De paa! Nej
det er oprørende! Forsvar Dem!
Hun: Det vi! jeg slet ikke. Tvært imod, — men jeg vil sige
Dem, hvad i Reglen »Kvindehjærtet«, for at tale højtideligt, i den
Alder minder mig om: en Stub, hvor Træet, den egentlige Kærlighed,
er fældet, og hvor nu Vedkommende selv, »mit unbarmherzigen
Hånden«, ødelægger hvert friskt Skud, som kommer frem. Jeg
tænkte ikke engang paa, da jeg begyndte, hvor godt Billedet passer:
saadan en Slub med et spinkelt Skud er ikke nogen smuk
Genstand.
Han: Men efter hvad De lige har sagt, er det vel deres
egen Skyld, — jeg mener den trediveaariges — at Skuddet er
spinkelt. Og saa er det da friskt i hvert Fald, det er allerede
meget. Det er saamænd Synd ikke at lade det staa. Naar jeg
saa tænker paa os andre gamle Ungkarle, hvordan vi plejer
saadan en Spire og føler efter hver Dag, om den ikke skulde være
vokset, — akkurat som naar Børn har plantet en Blomst og gaar
og pirker ved den for at sé, om den skyder Rødder. Det er en
nhyre probat Kur for den spæde Plante! — Nej, for at blive ved
Botaniken, som De lader til at ynde, saa skal jeg sige Dem, hvad
Koner, — ja Ægtemænd da for Resten ogsaa — saa tit bringer
mig til at tænke paa: paa de saakaldte »immergrønne«, som med
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
