- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
364

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Emin Pascha

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

urokkelig som en Klippe. Emin minder ved sine sjældne Egenskaber
om en Livingstone eller Gordon, som begge vare Mænd, der med
modent Overlæg frivillig underkastede sig et Martyrium i en Afkrog
af vor Jord for at virke for uciviliserede Folkeslag. Om Emin
Pascha vidste indtil for ikke ret lang Tid siden kun de forholdsvis
faa nogen Besked, som igennem geografiske Tidsskrifter vare bievne
bekendte med hans interessante Skildringer fra Centralafrika. Nu
er hans Navn paa alles Læber; hans Breve fra Ækvatorialprovinsen
ere bievne omhyggelig samlede, og Nutidens berømteste
Afrika-rejsende, Stanley, er i Spidsen for en stor Ekspedition dragen af Sted
for at bringe ham Undsætning. Vi ville i det følgende søge at
gøre Læserne nærmere bekendt med denne Mand, der nu i en
lang Aarrække, uden Spor af Støtte fra Omverdenen, har holdt
Civilisationens Banner højt i Hjærtet af Afrika, i den tidligere
ægyptiske Ækvatorialprovins, Hat-el-Estiva.

Den nuværende Emin Pascha, hvis oprindelige Navn er
Eduard Schnitzer, er født i Marts 1840 i Oppeln i den preussiske
Provins Schlesien, hvor hans Fader var Kjøbmand. I sin Barndom
viste han stor Interesse for Naturvidenskaberne og studerede
senere Medicin ved Universiteterne i Breslau og Berlin. Efter at
have fuldendt sine Studier rejste den unge Mediciner, der nærede
en ubetvingelig Rejselyst, i 1864 til Orienten for at nedsætte sig
et eller andet Sted som Læge. Et Tilfælde førte ham til Skutari,
hvor han blev Læge hos en mægtig Mand, Ismael Hakki Pascha,
som paa Embedsvegne berejste det tyrkiske Riges Provinser, og
med ham fulgte nu Dr. Schnitzer til Armenien, Syrien og Arabien.
Paa denne Rejse lærte den tyske Læge, der var begavet med et
ualmindeligt Sprogtalent og havde en ganske sjælden Ævne til at
finde sig til Rette i orientalske Forhold, Arabisk og Tyrkisk,
ligesom han lagde sig efter det persiske Sprog. Han besluttede at
slaa sig ned i Orienten for bestandig og antog Navnet Emin uden
dog derfor paa nogen Maade at opgive sine Fædres Tro. Efter
sin lange orientalske Rejse levede Emin i nogen Tid i
Konstanti-nopel hos sin Beskytter Ismael Hakki Pascha, efter hvis Død han
rejste til Tyskland, hvor han dog kun opholdt sig et Par Maaneder.
Ved Nytaarstid 1876 drog han til Ægypten, hvor han fik Ansættelse
som en Art Overlæge hos Gordon, og siden har han bestandig
opholdt sig i de øvre Nilegne, hvor han skulde gøre sit Navn
saa bekendt.

Ækvatorialprovinsen, Emins Tumleplads, omfatter de sydligste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free