- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
366

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Emin Pascha

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blev en sand Landeplage og fremkaldte en Elendighed, der
over-gaar al Beskrivelse.

Khartum, der blev anlagt 1823, blev Hovedstaden i Sudan
og en rigtig Handelsstad, hvortil der strømmede Slaver og Elfenben,
og det gode Udbytte, som særlig Slavehandelen gav, æggede
Slavehandlerne til at udruste større og større Ekspeditioner til de øvre
Nilegne. De gode Tider, da man hos Negeren kunde købe en stor
Elefanttand for en halv Snes store Perler, fik snart en Ende.
Enkelte nogenlunde hæderlige Købmænd forsøgte at udruste
Ekspeditioner til Elefantjagt, men disse Ekspeditioner betalte sig ikke,
da der maatte holdes meget bevæbnet Mandskab for at kunne
optage Kampen mod Negerstammerne. Forretningen betalte sig
kun godt, naar Ekspeditionerne udartede til Plyndringstog og
Menneskejagt, og i Spidsen for disse stod ikke blot
Baschibosuk-Officerer og lavere stillede muhamedanske Militærpersoner, men i
Nilegnene huserede ogsaa anløbne »kristne« Eksistenser, blandt
hvilke den bekendte Rejsende Heuglin nævner en Franskmand,
Alfons de Malzac, som tidligere havde været Attaché ved det franske
Gesandtskab i Athen, og som har sat sig et sørgeligt Eftermæle
ved i Aarene 1857—59 at have haft flere hundrede Slavejægere
i sin Sold, hvilke kun betaltes med Slaver og udbredte Død og
Elendighed, hvor de kom frem.

I Aaret 1855 besøgte for Resten den ægyptiske Vicekonge,
Said Pacha, Khartum og forbød Menneskehandelen, hvoraf Følgen
blev, at man atter kastede sig over Elfenbenshandelen for dog
kort Tid derpaa at falde tilbage paa Menneske- og Kvægrov. Man
stjal Kvæg fra én Stamme, købte Elfenben hos en anden Stamme
for Kvæget, som man da atter stjal, og Mord, Rov og Menneskejagt
gik deres vante Gang. Bestandig grundede de saakaldte
Elfenbenshandlere, ved at sejle op ad Nilen, dybere og dybere inde i Landet
Stationer, hvorfra de drev deres Uvæsen og hidsede Negerstammerne
mod hverandre, men efterhaanden blev Skandalen saa stor, at
Europæerne maatte trække sig ud af Forretningen, og i 1868 ejede
kun en eneste Kristen, en Kopter, Stationer i de øvre Nilegne.
Soldaterne lønnedes som oftest kun med Slaver, og Stationerne
bleve Stapelpladser, hvortil der paa visse Tider af Aaret indtraf en
Masse professionelle, mindre Slavehandlere for at gøre Indkøb.
Den ulykkelige Negerbefolkning maatte bære alle Byrderne og
ikke blot finde sig i Menneske- og Kvægrov, men ogsaa uden
Vederlag forsyne Stationernes Besætninger med Korn samt gøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free