Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monologen, den Goethe satte saa høj Pris paa som Middel til at
trænge ind i Digterens Psykologi. Den har navnlig Henrik Ibsen
kvalt Livet af.
Honoré de Balzac, Faderen til den moderne Roman, den
store Kilde, der har afsat Floder som Goncourt og Zola, har én
Gang i sit korte, arbejdsopfyldte Liv ladet sig forføre til at blive
Dramatiker, da han skrev sin treakts Komedie Mercadet.
Han, den bredeste, den ugenerteste Fortæller, han, der ikke
skaaner sig eller Læseren for en Lysvirkning, en Ansigtsmuskels
Trækning, en Farveskiftning i Øjets Iris, en Klat paa en Dug, en
Negls Form — ja han fortæller os endog om alle de hundrede
Riller i Læbernes Rødt — han vilde nu en Gang prøve at danse
paa Dramaets smalle Staaltraadsline.
Ja, det var at sætte sig selv paa smal Kost, naar man er
Honoré de Balzac.
I det Afsnit af Georg Brandes’s Hovedstrømninger, som
behandler Romantiken i Frankrig, er Skildringen af Balzac et af
Glanspunkterne. Jeg har for et Par Aars Tid siden gengivet den
i en flygtig, fra Bladet besørget mundtlig Oversættelse for en
literært dannet Franskmand, en Elsker af Balzac. Naturligvis var
det en kluntet Gengivelse, famlende i Udtrykket, men
Franskmanden var henrykt og erklærede, at det var det bedste, han
havde hørt om Balzac.
Som >fahrender Scholasticus« har jeg intet Bibliotek med
mig, kan altsaa ikke citere. Men jeg mindes, at Brandes har
fremhævet, hvor lidt Balzac brød sig om Stil, om Koncentration.
Han breder sig mageligt i sin Fortællings Leje, naar det bliver
ham for smalt, bryder hans Ordrigdom alle Dæmninger og
svømmer over til alle Sider. Selv paa Steder, hvor han holder
sig indenfor Fortællingens Ramme, stabler han temmelig raat
komponerede Perioder op. Han har træffende Betegnelser og
Billeder trods nogen Poet, men han søger dem ikke, de løber
ham i Pennen under Fantasiens rastløse Arbejde. Han glattede
og filede paa sin Vis, hans Korrekturer vare Sætternes og hans
egen Fortvivlelse; han skrev om og skrev om, men det var for
at gøre Indholdet tydeligt og klart, ikke for at gøre Formen skøn.
For den Art Skønhed havde hverken han eller hans geniale
Medstrider Henri Beyle (Stendhal) Øje eller Øre.
Kunde nogen være daarligere udrustet til at skrive et
Drama paa en Tid, da Scribes Teknik ansaas som den fuldendteste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
