Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjort samme Virkning i København som i Paris — eller blot
tilnærmelsesvis? Jeg tvivler derpaa.
Ikke skal jeg disputere om, hvor vidt vi er mere »moralske«
end de franske, eller om vor »Moral« er dybere grundfæstet. Er
det ikke Erik Bøgh, som har lagt i Munden paa en af sine
Figurer en Replik omtrent saa lydende: »En Franskmand behøver
blot at vrikke lidt med Hælen, saa er der straks, om jeg saa
maa sige, noget umoralsk ved det«? Det er en fortrinlig Satire.
Saa meget kan jeg føle, at skal en fransk Farce beskæres
for, hvad et dansk Publikum med Rette eller Urette finder
umoralsk, saa bliver den fordømt kedelig. Nej, skal det være Gilde,
saa lad det være Gilde, sagde Kællingen, hun stegte den
anden Sild.
Ud i Vildskaben, ud i Latteren, ud i Parodien, ud i
Kar-rikaturen! Taal de dristigste Ord, taal de mest vovede
Skildringer, taal Spræl med Benene, Ørefigen, Spark; lad Personerne
vælte sig over hinanden hulter til bulter, — saadan som de gjorde
paa Vaudevilleteatret i den vildeste af alle Farcer. Man duer ikke
som Tilskuer, naar man forarger sig.
Jeg mener slet ikke, at man skal lade den sunde Sans
blive hjemme paa sit Hotel under Laas og Lukke, mens man
gaar paa Farcekomedie. Nej den sunde Sans er en lystig Fyr,
som meget godt ved, hvor grundpudserligt Livet er, som med
skarpt Blik kigger ind gennem Revnerne paa Væggene af de
for Dannelsesfilistrene ærværdige Institutioner og ser, hvor de ere
lidet højtidelige og meget latterlige. Hvorfor? Fordi
Menneskene gemmer sig bag ved dem og ikke fylder dem med
Idealitet, med Poesi, med Aand, — eller hvad man nu vil kalde det,
fordi de Individer, der kryber i Ly af dem, er fuldblods Filistre,
Snobber, Alvors-Vigtig-Per’er, smaalige og forfængelige Smaadyr,
med uselige Lidenskaber, med forkrøblede Længsler. — Parodier
paa alt, hvad Menneskene i bedre Øjeblikke stille higer op imod.
Denne »råté« af en Musiker med sin pjankede Kone, sin
Kamel af en Svigermoder i Form af en afdanket Danserinde, den
sentimentale Fotograf, den udgjorte Rentier, — alle disse Fyre er
Karrikaturer, men der er menneskeligt Hold nok i dem, til at de
morer os, og de Konflikter, der ryster dem sammen som Glassene
i et Kalejdoskop, er uendelig morsomme.
Men hvor skal der Mod til at sige og agere alle disse
Ting! Lystighedens ufortrødne Mod, der gaar paa med evig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
