Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsorenhed. Saaledes spillede de paa Vaudevilleteatret, og
gennem Publikums Latter og Klapsalver lød en Opmuntring, der
vel kunde gengives ved: »Jo galere, jo bedre«.
Da Stykket nu er kendt hjemme, behøves der jo ingen
Redegørelse for det.
Er Farcen en Slags komisk Abstraktion af Menneskelivet,
saa er den gamle, den rigtige Tragedie en højtidelig Abstraktion
af samme Menneskeliv. Men det turde være, at der blev
mere menneskeligt tilbage efter den første end efter den sidste
Operation.
Dagen efter at jeg havde let mig sønder og sammen over
Les surprises du divorce var jeg i »Théåtre frangais« og saa
gamle Jean Racines højærværdige Tragedie Andromaqtie.
Efter denne Indledning tror De maaske, at jeg kedede mig,
at jeg evindelig mindedes „Kærlighed uden Strømper
Ingenlunde. Jeg morede mig og tænkte ikke et Øjeblik
paa den geniale Parodikomedie.
Hvorledes gik det da til? Jeg skal forsøge paa at gøre
Rede for mit Indtryk.
Sikkert nok ligner Racines Grækere Evripides’s endnu
mindre end Oelenschlægers Palnatoke ligner Sagnhelten af samme
Navn, endnu mindre end Schillers Wallenstein ligner
Trediveaars-krigens tyske Kondottiere. Men den, der er udrustet med lidt
Gehør for Poesi, tager let sin Smule Forstand fangen under
Poesiens Lydighed. Og hvad man end kan sige, sige med Rette,
sige med mere end to hundrede Aars Videns Autoritet mod den
gamle klassiske, franske Tragedie, sige fra Romantikens, fra
Realismens, fra Naturalismens Standpunkt mod denne psykologiske
Fremgangsmaade, der deler det uendelig sammensatte
Menneskevæsen i en to tre oven fra kløvede Dele å la Kaalstok, mod den
samme Rubrik- og Skuffepsykologi, som La Bruyére og
Roche-faucault blev berømte ved i deres Tid — saa staar det fast, at
Jean Racine var en stor Poet.
Først og fremmest Lyriker og Sprogkunstner. Hans Vers
er bløde som Fløjl, hans Diktion smidig som en rindende Bæk.
Han er symmetrisk som Versailles-Paladsets Facade, han er et
klassisk Udtryk for sin Tid. Vil man se, hvorledes den
Tids bedste Aander vilde have følt, tænkt og handlet, hvis de
havde mægtet at følge deres Ideal, saa skal man studere Racine
Tilskueren, :888. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
