Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Fra de tyske Revolutionsaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et af de interessanteste og mest personlige Afsnit i
Skildringen af Revolutionsaarene er det, der handler om Forholdene i
Hertugens egne Lande og Gotha. Med virkelig fin og overlegen
Humor er her Smaastatsrevolutionen skildret og man forslaar,
hvorledes en af Hovedvanskelighederne ved at naa til de nye og
store Statsformer, som den hele Bevægelse stilede imod, var det
dybt indgroede Smaastatsfilisteri, som Søndersplittelsen havde ført
med sig; trods alle revolutionære Bukkespring, kom man aldrig
ret langt bort fra de hjemlige Klokketaarne.
Allerede Hertug Ernsts Forklaring af Aarsagen til at
Revolutionen greb saa uanet stærkt om sig i Tyskland og mødte
saa svag Modstand hos Statsautoriteterne er lige karakteristisk
for hans egen skeptiske Natur og for Arten af de Erfaringer, han
havde gjort med sit Bureaukrati:
»Den væsenligste Grund til dette Fænomen var den vidt
udbredte Følelse af, at Adelen var bleven uretfærdig begunstiget,
idet den i de fleste Stater uden indre og ydre Kvalifikationer
befordredes til de overordnede Stillinger. Men desuden manglede
det i de lavere Grader af det almægtige Bureaukrati heller ikke
paa en vis Art Streberthum, der ved Revolutionens stigende Flod
søgte at hjælpe sig til højere Stillinger og Indtægter. Jo
hyppigere og mere vedholdende Ministerporteføljerne i Tysklands 3G
Stater skiftede Plads under denne Bevægelse, der aldrig syntes at
skulle faa Ende, jo bedre Udsigter syntes der at maatte aabne
sig for de underordnede yngre Embedsmænd. — Saaledes havde
den indgroede bureaukratiske Aand, der havde behersket
Tyskland siden den westfalske Fred, ligesom selv skabt den Svøbe,
hvis Slag nu rettedes mod de højere Stænder og først og fremmest
mod de regerende Herrer.«
Endnu fornøjeligere er hans Enkeltskildringer af den
Coburg-Gothaiske Revolution. Endskøndt Hertugen bevilgede alle blot
nogenlunde rimelige Fordringer og endog vakte sine fyrstelige
Slægtninges og sin Adels Harme ved den Lethed, hvormed han
lod saadanne Ting som Fyrstetitlen »af Guds Naade«, Jagtret,
Eneret over Domænerne etc. falde, kunde man dog ikke sidde
stille i Koburg og Gotha, naar hele det øvrige Tyskland var paa
Brædderne. Gotha havde c. 100,000 Indbyggere og Koburg kun
lidt over halvt saa mange, og dog havde disse Stater i de
bevægede Aar baade Forfatnings- og Ministerkriser, republikanske,
socialistiske og kommunistiske Agitationer, Revolutioner og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
