Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Fra de tyske Revolutionsaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ros, at han senere »ingenlunde var en af de værste tyske
Ministre.«
En betydelig Rolle i Hertug Ernsts Erindringer fra
Revolu-tionsaarene spiller selvfølgelig Krigen med Danmark. Hjærtelig
ked af »Skrivebordet og de hjemlige Filistre« og vel ogsaa i Haab
om at forsøge sin Popularitet og Indflydelse i Tyskland havde
Hertugen i 1849 med Glæde grebet Rigsregeringens Tilbud om
at overtage Kommandoen over en Del af den tyske Rigsarme, det
thuringske Kontingent. Med den slesvigholstenske Sag
sympatiserede han i øvrigt saa varmt som nogen, og han saa tilmed i
Oprørskrigen et ypperligt Middel til at fremme de tyske Folks
nationale Samfølelse og derigennem Tysklands Enhed. Af
Danmarks Ret har han ikke Skygge af Forstaaelse og gør uden
Skrupler og Tvivl selv de mest hasarderede slesvigholstenske
Paastande til sine, ligesom han øjensynlig ogsaa nærer stor
personlig Uvilje mod den danske Nation. Dog er hans Tone i
Omtalen af Danmark mindre overlegen end de fleste andre tyske
Forfatteres fra hin Tid, og han anerkender gentagne Gange,
vistnok endog over Fortjæneste, den Kløgt og Indsigt, som den
danske Regering under de diplomatiske Forhandlinger gav
Vidnesbyrd om.
Hertugen naaede i alt Fald noget af, hvad han ved sin
Deltagelse i Krigen havde tilsigtet. Han kom til at kommandere
Rigsarmeens Reservebrigade, til hvilken Kystforsvaret af Holsten
og Sydslesvig var overdraget, og her faldt det straks ved
Felttogets Begyndelse i hans Lod at lede Eckemfordeaffæren, hvis
Udfald jo vakte en saa vild Jubel over hele Tyskland.
Hertugen berømmedes som en stor Krigshelt og blev med et Slag
en af Tysklands populæreste Mænd; vel havde hans Broder Albert
Grund til at skrive til ham: »Du kommer mig for som en Jæger,
der gaar ud for at skyde Snepper, og hvem saa en Kronhjort
med 14 Ender løber i Armene paa.« — Resten af Felttoget var
saa til Gengæld for hans Vedkommende ganske begivenhedsløst.
Naturligvis havde Hertugen ved sin Stilling og ikke mindst
ved sine intime Forbindelser med det engelske Hof Lejlighed til
at se mangt og meget, der maatte være skjult for almindelige
Iagttagere, og hans Bog giver ogsaa gode Bidrag til Forstaaelse
af den slesvigholstenske Sags Historie. Her skal dog kun et Par
Træk af almindeligere Interesse fremhæves. Hertugen bekræfter
fuldt ud den Opfattelse, man ogsaa ad anden Vej naar til: at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
