Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Fra de tyske Revolutionsaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertug Ernst kan i det hele ikke noksom fremhæve, at uden
Dronningens »ædelmodige Mellemkomst« vilde den engelske
Regering ved mange Lejligheder endnu mere afgjort have stillet sig
paa Danmarks Side. Det er af megen Interesse her fra
kompetent Kilde at se bekræftet Vitzthum v. Eckstädts Fremstilling af
Sammenhængen mellem Londonerprotokollen af 2. Aug. 1850 og
Don Pacifico-Affærenl). Rusland og England stod ved Randen
af en alvorlig Konflikt paa Grund af denne i og for sig
ubetydelige Sag, til hvilken dog Palmerstons hele politiske Magtstilling i
Øjeblikket var knyttet *), og der opnaaedes da Forlig ved at Rusland
opgav sin truende Holdning i Pacificosagen mod til Gengæld at
faa Palmerston fuldt ud paa sin Side i det danske Spørgsmaal
navnlig i Arvefølgesagen. »Giv De os Danmark«, skal den
russiske Gesandt, Baron Brunnow, have sagt til Palmerston, »saa
giver vi Dem Grækenland og glemmer, hvad der er sket«. Hertug
Ernst resumerer den hele Affære i de bitre Ord: »Men Slesvig-
Holsten maatte bløde for Jøden Don Pacifio til et uforgængeligt
Vidnesbyrd om den Rolle, Tyskland den Gang spillede i den
diplomatiske Verden.« Endnu stærkere føler han Tysklands
Ydmygelse gennem selve de tyske Staters og navnlig Preussens
Holdning. Han skildrer, hvordan Fyrsterne lister sig bort fra
Tilsagn og moralsk Meddelagtighed, enten i Tavshed eller med
Taarer og Beklagelser. Friedrich Wilhelm IV, der efter
Vaaben-stilstanden 1849 modtog Hertugen til Taffel i Berlin, netop som
han vendte hjem fra Felttoget mod Danmark, ignorerede endog
aldeles, at der havde været noget saadant til som en
slesvig-holstensk Krig. Han spurgte deltagende sin Gæst, hvor han dog
havde været henne i al den lange Tid og druknede Svaret i en
Strøm af intetsigende Ord om de slette Tider etc. Ved Taffelet
maatte det Slesvig-Holsten, for hvilket de preussiske Armeer
nylig havde staaet i Vaaben, end ikke nævnes. Man tænkte
vistnok her det, som andre var aabenhjærtige nok til at udtale, at
Hertugdømmerne maatte være glade ved at »være kommen ud
af disse Martshistorier, selv om det var med et blaat Øje.«
Om Kampene for Tysklands Enhed og om de bittre
Skuffelser i Frankfurt, Erfurt, Berlin og Olmutz fortæller Hertug Ernst
udførligt og oplysende. Dog er her meget mindre nyt end i de
’) Vitzthum v. Eckstädt i Ut. Petersburg tind London II, S. 203—6.
») Jfr. .Tilskueren* 1884, S. 249-50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
