Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Satyr. Han er Filosof og fløjtespillende Sværmer tillige.
Hans værste Fejl er hans ubegribelige Mangel paa Takt.
Hans Bog har gjort uhyre Virkning i Norge. I kort Begreb
er dens Lære den, at den nulevende Slægt af unge Mænd maa
gaa til Grunde eller i alt Fald væsentlig ødelægges, fordi
Samfundet tvinger dem ind i uædle Kønsforbindelser, og at Midlet
imod dette er at give de unge Kvinder en Udvikling, der lærer
dem at bryde med den gængse Kønsmoral. Og derom har man
nu talt et Par Aar i Norge. Vi kender ogsaa her til Lands til
Debater om den saakaldte »Sædelighedssag«, men det er for
Smaating at regne imod, hvad der er foregaaet i de norske Byer.
Den umiddelbare Skandale, der var forbundet med Bogen, idet
den indførte nulevende Personer med deres rette Navne og i det
hele nøjagtig gengiver virkelige Begivenheder, og Retssagen imod
den bidrog naturligvis betydelig til den Opsigt, den vakte, men
det var Forfatterens Lidenskab og stærke Tro og saa hans Talent,
som gjorde, at Snakken aldrig kunde høre op. Man taler den
Dag i Dag om Bohémen.
For den unge Slægt, der i Jæger har fundet sin Profet,
er det hans voldsomme Sandhedsdrift, som vil blive
bestemmende. At sligt kunde siges, som Jæger har fortalt, havde man
ikke drømt om. Der maatte ogsaa paa andre Omraader kunne
skabes en Kunst, som lagde Livet blot for Beskueren. Og det er
det man vil. Man tænker paa noget, som Jæger har kaldet
deterministisk Digtning. Det skal være en Skildring af alle
sidste Aarsager i de forskellige Menneskeliv og deres Følger, en
ubarmhjærtig Fortsættelse af Franskmændenes Naturalisme. I
teknisk Henseende er Impressionismen Ledestjærnen. Christian
Krohgs ypperlige Fortælling Albertine er en Begyndelse til, hvad
der skal komme. G ar borg regner man i Norge ikke helt med
til Bevægelsen, dels fordi han skriver paa Maalet — saadan tales
der jo ikke i Virkeligheden af dem, han lægger Ordene i Munden
—, og dels fordi han ikke anses for nøjagtig nok.
Man faar nu se, hvad der vil komme ud af Erobringstoget,
naar det for Alvor begynder.
Som en munter Svend, der, før end de andre har taget
fat, er ude paa egen Haand, optræder Nils Collett Vogt.
Han fortæller selv, hvordan det gik til, at han fik
Kaldelsen :
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
