Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det var den syttende dag i mai,
at jeg blev ilddøbt og slagen til ridder,
stormvakt til kamp for hvad tidens var,
bortført fra barnekammerets kvidder.
En skog af faner, de bar afsted,
et tog af tanker, der vilde med,
en skælvende taushed, et hurra, som smaldt
en viften, en flagren, et dække, som faldt:
Der stod han, gud hjælpe mig, hugget i sten,
Wergelandsgutten fra Eidsvold og sken.
Altsaa var det paa et Tidspunkt, der ligger adskillige Aar forud
for Hans Jægers Roman. Imidlertid var det ogsaa blot
»Barnekammerets Kvidder«, som han den Gang brød med; Forfatteren
er en ung Mand, der imellem Kaldelsen og sin første Bog maa
have lært meget.
Indordnes under en nynorsk Skole kan Vogt paa ingen
Maade. Han behandler Tilværelsen med et paa en Gang varsomt
og voldeligt Galanteri, som er langt fra Deterministernes Stemning
overfor denne Sag, og han har en Sjælens Frejdighed, som ikke
er norsk moderne. Snarere maatte han minde om en sprudlende
Digter hos os, der skrev i halvfjærdserne, Holger Drachmann.
Men en saadan Sammenligning er ikke meget værd, den rammer
her og der en Rytme eller sproglig Vending, Sindet, som bærer
disse Digte, er Vogts og hans alene. Det er ikke Efterligning,
naar Vogt i Digtet om Wergelandsstøttens Afsløring fortæller, at
han holdt »en himmelstormende tale«, hvor meget det end ligner
den tidligere nævnte danske Forfatters Meddelelse om, at han ved
en vis given Lejlighed har raabt »Danmark leve!« paa Rendsborg
Jærnbanestation, og Vogt har ikke et Sekund haft Baggesen i sine
Tanker, fordi han har kunnet skrive en Linje som denne:
Da sank jeg i jubel for støttens fod.
Naturligvis sank han ikke i Jubel for Støttens Fod, saa lidt som
Taareme i Virkeligheden nogensinde strømmede Baggesen ud af
Øjnene ved de Anledninger, hvor han fortæller, at de gjorde det.
Men sligt er ikke Angivelser, den ene Digter tager fra den anden.
Det er noget de alle gaar og bærer paa i Sindet. De trænger til
at tage Drøm for Virkelighed, Deres Fantasiliv er saa kraftigt,
at de forestiller sig med hele Virkelighedens Virkning, at de, hvis
Omstændighederne blot havde været en Smule anderledes — hvis
de t. Eks. havde været Pager eller Riddere i det trettende Aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
