- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
415

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Havnen — noget, han ikke kan komme til uden særegne
Betingelser — tjænt saa meget, at han kan betale sin fordums
Principal det, der resterede i Kassen, 150 Kr. 75 Øre, foruden
O pCt. p. A., siden Tyveriet blev opdaget. I Anledning af denne
overraskende Daad har Bagermesteren fæstet ham paany som
Svend og Kusk, og deri har han utvivlsomt gjort Ret, denne
Rasmussen maa være et Geni.

Ikke én Angivelse er rigtig i denne Historie. Der findes
ikke virkelige Redegørelser for noget som helst. Det er løsere
Sliddersladder, end man endog som Regel nu kan finde i
opbyggelige Damefortællinger. Men frejdig gaar Forfatteren paa og
fører et Sprog, som om han var moderne. Ikke et Kvintin af
den Aand og moralske Luft, som fandtes i Mutter Kruses Kælder
har han faaet med i sin Fortælling, han har aldrig været der,
han har ikke en Gang staaet paa Gaden og set ned, han er blot
gaaet forbi, og paa dette flygtige Indtryk og sin almindelige
Viden om, at saadanne og saadanne Mennesker findes der i Verden,
vover han at byde os »Randtegninger« af Margrethe, Arthur
Jensen, Rasmussen og de andre. Det eneste, Forfatteren synes
at vide lidt Besked om, er landlige Tilstande — det meste er
for øvrigt ogsaa der galt.

Et Par Fortællinger fra i Fjor, Daarlige Tider, som
fore-gaar paa Landet, var ikke saa slette som Fordærvede, de vare
følte og ikke bundurigtige, om end »digtede« ligesom denne.
Kunsten er ikke naaet langt ind i Folk her til Lands, naar
en dannet Mand som Hans Juul kan bilde sig ind, at det gaar
an at være Forfatter paa disse Vilkaar. Og saa ejer det
Menneske digterisk Begavelse og Begyndelsen til en Stil!

Oscar Madsen har udgivet tre Noveller. I den første,
En Fortid, der er den længste og mindst gode, o: den mest
lavede, er Stilen saaledes:

Han holdt hende tæt omslynget, medens de valsede. Der var en
pirrende Vellyst i Berøringen af denne yppige Skikkelse med de faste og dog
vigende Former .... Naar hendes Øjne mødte hans og dvælede i Blikket, havde
de en ejendommelig fugtig Glans, et svømmende, betaget Udtryk af
Selvopgivelse o. s. v.

Og lidt efter:

Otto fulgte med Velbehag sin Dames lade, bløde Bevægelser, medens
hun langsomt drog de glatte Handskers fine, bøjelige Skind af Hænderne med
den mathvide Lød og de lange, — vel lange Fingre o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free