Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørrebro i knappe Kaar og er som elleve Aars Dreng med Faderen
og Moderen og en lille Søster kommen til København fra ct enlig
liggende Provinshospital, hvor Faderen var Forstander. Her i
Byen sættes han i Latinskole, og næppe er han bleven Student,
før han forlover sig med en ung Pige, han i Ferien har truffet
hos en Dyrlæge ved Hedehusene. Den unge Dame hæver nogle
Maaneder efter Forlovelsen, og Historien er ude.
Det er den mest virkelige Bog, som det nye Danmark har
frembragt, ligefrem og naturlig ømfindtlig. Forfatteren forudsætter
større nervøs Modtagelighed for Livets daglige Indtryk hos sine
Læsere, end de som Regel har, og det gør Fortællingen
utydelig paa adskillige Steder, hvor Personernes Optræden
meddeles og ikke skildres. Vi forstaar saaledes ikke, hvordan det er
gaaet til, at Skoledrengen Jørgen With er vedbleven at være
den samme ensomme Fyr som Purken ude paa de flade Marker
omkring det afsides liggende Hospital — han har jo Kammerater
og nok saa fast en Optræden, det ses i alt Fald paa ét Sted —
og vi kan ikke rigtig faa fat i Forholdet mellem Sønnen og
Forældrene. Paa den ene Side er Drengen en Hjemmevænning, og
paa den anden Side hygger han sig aldrig ret hjemme. De to.
Faderen og Moderen, er holdt i en Art Stilens Taage, der ligner
den i det virkelige Liv, Forfatteren holder af at beskrive, naar
den tynd og let hænger over Byen en stille Efteraarsmorgen. Vi
ser dem og ser dem dog ikke helt og holdent. Paa samme
Maade gaar det os med Emma Poulsen, Jørgens Forlovede. Vi
tror, vi har hende, og med ét ligger der som en Dis imellem
hende og os. Men værst er det, at selve Hovedpersonen heller
ikke kommer i fuldt Dagslys. Bogens Tone er imidlertid af den
Art, at vi fra første Færd stoler paa, hvad vi læser, der er
rimeligvis ikke et eneste Sted meddelt noget galt, og Fejlen maa da
stikke i, at Forfatteren gaar ud fra sin Helts Følelsesliv som det
almindelige. Det er det ikke. Han er ligesom mere saarbar
end vi andre.
Det fortrinlige i Bogen er de »gjorte« Optrin. Man kan
tage, hvad man vil, det er lige godt. De tre Drenges Tur paa
egen Haand, da Rektor har givet dem Lov til at skilles fra
Skolen paa Klampenborgstationen, og de sporenstregs vandrer til
»Teltene« i Charlottenlund, Rusgildet i Samfundet, Jørgens Indtog
hos Dyrlægen, hans Samtale med Vennen Johansen paa dennes
Kammer i det snavsede Hus og saa det smukke Optrin mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
