Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ch. Norrie: Sygepleje og Sygeplejersker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den kvindelige Hær i forskellige „Vaabenarter*. Ligesom der findes Artilleri,
Ingeniørkorps, Fodfolk og Rytteri, saaledes kunde den kvindelige Værnepligt
knyttes dels til Hospitaler dels til Fængsler, Skoler, Kontorer og lignende
Institutioner. De Kvinder, der vente aldrig at ville faa Brug for at have lært
Sygepleje, kunde saa vælge at aftjæne deres Værnepligt ved et af de andre
,Vaaben“- Ti „det er galt* (for at bruge et af Frk. Krebs’s Udtryk) at tro, at
vi ingen Pligter have, eller at der endogsaa blot er Grænse for vore Pligter,
saa længe der endnu er Savn at udfylde, og ved Sygesængen er der endnu
mange Savn, der kunde og burde udfyldes. Men for øvrigt har jeg kun omtalt
en Form for kvindelig Værnepligt, fordi jeg tror, at vi komme videre, ved virkelig
at vise os nyttige og uundværlige end ved blot at tale om, at vi billigvis ere
de allernødvendigste Raadgivere for enhver Statsstyrer.
Frk. Krebs siger p. 310 øverst: „Man spørger uvilkaarlig Fru Norne og
Meningsfæller: hvorfor skal man ved Kvindens Opdragelse begynde med at
tage i Betragtning, paa hvad Maade den bedst en Gang i Tiden kan komme
Samfundet til Gode, paa samme Tid, som man ved Mandens Opdragelse kun
tænker paa at gøre ham nyttig for sig selv?* Oprigtig talt forstaar jeg ikke
dette uvilkaarlige Spørgsmaal! Hvorved viser man, at man ved Mandens
Opdragelse kun tænker paa at gøre ham nyttig for ham selv? Det forekommer
unægtelig mig, at man ved Mandens Opdragelse foruden at have Statens Tarv for Øje
ganske særlig har Tanken henvendt paa, at han skal forsørge Hustru og Børn.
Derimod vil jeg indrømme Frk. Krebs, at Kvinden opdrages til tusinde brødløse
Gerninger og kun til meget faa brødgivende, og fremfor alt finder jeg, at Kvinden i
Almindelighed ikke opdrages til den Gerning, der er brødgivende for det langt
overvejende Antal Kvinder: den huslige Gerning. Vi bør ikke lade ude af
Betragtning, at 80 pCL af de københavnske Kvinder paa 40 Aar ere eller have været gifte’),
lige saa lidt som det efter min Mening gaar an at betragte en Hustrus Stilling
som slet Jo mere vi med Frk. Krebs ere overbeviste om, at „for Piger saa vel
som for Drenge bør det første Hensyn være: kan hun, ved hvad hun lærer,
en Gang i Tiden blive i Stand til at skabe sig en selvstændig Stilling*, jo
alvorligere maa vi tage fat paa at opdrage Kvinden ogsaa i Hjemmets Gerning,
for at hendes Stilling som Hustru kan være paa en vis Maade uafhængig, og
for at hun ikke skal føle sig saaret ved Tanken om al blive forsørget af sin
Mand, men tvært imod have den Bevidsthed, at hun ved sit gode Arbejde faar
mange Procent ud af den Kapital, Manden giver hende at disponere over. Og
lige saa lidt som en Hustrus Stilling i nogen Henseende fortjæner Ringeagt,
lige saa lidt er det enhvers Sag at udfylde den godt. Man hører saa ofte den
Bemærkning, at Døtrene skulle lære i Forældrenes Hjem, hvorledes de en Gang
skulle hygge deres eget Hjem; hertil kan jeg svare „Ja* under Forudsætning af,
at alle Hjem ere gode; men hvis vi maa gaa ud fra, at der endnu findes Hjem,
der paa Grund af Hustruens Udygtighed ere uhyggelige, saa maa vi sørge for,
at der findes andre Skoler end Hjemmene for Døtrene fra disse uhyggelige
Hjem og fra alle de Hjem, der endnu ikke have naaet Idealet, — føle Mødrene
sig saarede ved denne Tanke, ville de dog vist i det mindste indrømme
Berettigelsen af, at der findes en Skole for den Datter, hvis Moder er død!
*) Tabelværk til Københavns statistik Nr. 8. Kbhvn. 1886. p. 7.
Tilskueren. 1888. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
