Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjort simplere, men Publikum skoggerlo her som altid, blot Hr. Poulsen aabnede
Munden. Skuespilleren havde øjensynligt ikke skænket den meget betydende
Omstændighed, al Fra Simones Ord skal staa til Troende saa meget som en
Tanke, ej heller al han ved et Spil som det, han præsterede, hensatte alle
Omgivelserne (Ganneloro, Renzolla, Tadeo) i en truende Nærhed af Forstandens
Nulpunkt. Hr. Olaf Poulsen synes at give mere og mere efter for sin
Lyst til at høre Publikums, og ikke altid det kræsneste Publikums, Latter.
Nej, saa er hans Broder, Hr. Emil Poulsen, en anderledes fornem Kunstner;
her i Den Yngste havde han ud af en fuldstændig tom Rolle skabt en levende
Figur, diskret i Tonen, gratiøs og elegant i sin Komik, selv hvor han spanker
om som en galende Hane. Titone blev i hans Fremstilling en halvgammel
Fifikus, der vel har vidst at mele sin Kage, men dog befinder sig mindre vel
i sin unge Lærlings Selskab; han har Snyltegæstens Tilbøjelighed for et Glas
god Vin og en fed Steg, ej heller gaar han sky af Vejen for et Par røde Pigelæber,
Folketeatrets og Kasinos sidste Nyheder, Millionen og Skilsmissens
Overraskelser faar én til at spørge sig selv: hvad er en ret Farce? Er det et
vil-kaarligt Sammensurium af grænseløse Dumheder og flove Taabeligheder, krydret
med haartrukne Brandere og jævnligt isprængt med Gøgl af laveste Sort, uden
Gnist af Logik eller mindste Rygstød af Virkelighed, ti saaledes er Millionen?
Eller bør en ret Farce som ethvert andet Skuespil bunde paa Virkelighedens
Oplevelser, og bør dens Situationer udvikle sig logisk Scene for Scene, den ene
af den anden, kun Tempoet være langt hurtigere, Tonen langt muntrere, og
Farverne skrigende i Modsætningerne, saaledes omtrent som i Skilsmissens
Overraskelser. Maaske vil de fleste mene, at den første Opskrift træffer langt mere
Centrum af Farcens Egenskaber end den sidste, ti i de sidste Aar har vore
Privatteatre og da særligt Folketeatret indtil Overdrivelse budt Publikum en
saadan Anretning, og tilsidst er det lykkedes at indbilde Folk her til Lands, at
Farcer bør fra Ende til anden være uden sund Sans. Men saaledes har det
ikke altid været, derpaa har vi Beviser nok i vor dramatiske Literatur, for
blot at nævne et Par Eksempler, saa er jo mange af Holbergs Komedier og
de allerfleste af Heibergs Vaudeviller intet andet end Farcer, men altid har
de deres Udgangspunkt i Virkeligheden, og hvor vilde Kolbøtter end Situationerne
slaar, den logiske Sammenhæng fattes ingensteds. Maatte vi snart have set
den sidste tyske Farce paa Københavns Teatre, dog det sker vel ikke, før vi
selv faar en kapabel Farceforfalter, og det sker næppe før en saadan Aspirant
faar Lov at prøve sig frem paa selve Scenen — saa det har vist lange Udsigter,
men maatte han, naar han kommer — gid det ske snart — sky alt hvad
smager af tysk Farce som den lede Pest.
Dagmarteatret har spillet Fabrikanten, men dette Stykkes Tid er nu forbi,
og Opførelsen havde kun Interesse, for saa vidt som Hr. Vilhelm Wiehe
ved at støde ret kraftigt i Rabaldertrompeten sønderflængede alle de lyse
Forhaabninger, hans Sannæs havde vakt, dog lykkedes det ham i sidste Akt
et Par ganske enkelte Steder at faa den varme Elskovstone over sin Stemme,
der nu alt længe har foijættet ham som et Elsker-Æmne, men Vejen frem
synes endnu lige lang, *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
