- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
428

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

København har i denne Vinter mistet en af Veteranerne indenfor
Skuespillerstanden, den ældre Helsengreen. Han hørte til det Slægtled
Skuespillere, der indviede de københavnske Privatteatre, og stod han end ikke
i allerførste Række blandt dem, der grundlagde disse Sceners Autoritet, har
han dog der gjort saa ærligt et Arbejde, at han- har berettiget Krav paa at
mindes, naar den Tids Teaterhistorie en Gang skal skrives.

Den, der kun har set ham i de senere Aar, da han, omtrent ene tilbage
af sit Slægtled, stod paa Scenen omgiven af langt yngre Fæller, kunde ikke
undgaa at mærke den Forskel, der var mellem hans og de andres Spillemaade:
han havde, hvad de yngre netop manglede, Skole; man havde overfor ham
ikke den Følelse, som de yngres Spil saa tit fremkalder, at det, de gør paa
Scenen, er Øjeblikkets tilfældige Værk, hos Helsengreen laa der Arbejde forud.
Han havde lært at spille Komedie gennem Langes haardhændede Instruktion;
denne, der med Hensynsløshed jagede sine Elever gennem de forskelligste
Rollers Mangfoldighed, altid fordrende Flid og Arbejde, aldrig seende gennem
Fingre med Sløseri og Magelighed, skyldes det, naar Helsengreen og hans
samtidige, af hvilke nu kun Hr. Stigaard er tilbage, næsten altid, selv i Roller,
der ret beset laa dem meget fjærnt, fandt fast Form for deres Fremstilling.

Ingen skulde have anet, da Helsengreen for faa Maaneder siden spillede
Lejetjæneren Ravn i Viceværten, al det skulde blive hans sidste Rolle, saa
springske og adrætte var hans Bevægelser og saa tungerap og let flydende
hans Tale. Nu er hans Kraft brudt, og ved den Afskedsbenefice, hans
Kammerater fra senere Aar gav for ham, mægtede han kun en ordløs Tak.

De københavnske Teatre mister i Helsengreen ikke nogen stor
banebrydende Kunstner, men en indtil det sidste trofast Arbejder.

Afsluttet 16de Maj.

Arthur Aumont.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free