Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
retninger fra en Tid, da mange af de Landsbyer, vi nu har,
opstod, vi kender de Mænd, efter hvem de er opnævnte, Mænd, der
brød op fra deres Hjemstavn, og gav sig til at opdyrke de store
Skovstrækninger, saaledes at der opstod nye Byer. Vore gamle
Love omhandler det Tilfælde, at Bonden forlader »Adelbyen« og
bygger et »Torp«. Hele den Tid kendte altsaa intet til noget
Baand paa Bondestanden. De var ikke alle Selvejere, der var
mange Fæstere, men Fæsterne havde Ret til hvert Aar at opsige
deres Fæste og drage bort, naar de havde gjort Rede for sig.
Denne Frihed blev først indskrænket i Løbet af de Aarhundreder,
da Kongemagten kastedes ind i disse endeløse Kampe med de
kirkelige og verdslige Stormænd, gennem hvilke alle Parter
forøgede deres Magt og Rigdom, men vel at mærke, paa
Bondestandens Bekostning. Der er noget mærkeligt i Historien i den
Bølgegang, der kan være i Udviklingen; saaledes er der ogsaa
i denne Henseende en skiftende Bølge: snart opstaar der en
større og Større Forskel paa Menneskene, snart vender man
tilbage til den større Lighed. Begge Dele fremmer skiftevis
Udviklingen. Det viser sig, at de største Fremskridt, der er
sket i vort Folk som i alle andre Folk, har været knyttede til
Tider, da Modsætningen mellem de enkelte Stænder blev større.
Man kan spørge, hvor Skylden ligger, men dette kan ikke saaledes
paavises. Det hører med til de menneskelige Tings
Forkrænkelighed og den menneskelige Naturs Ufuldkommenhed, at naar der
kommer Vækst i et Folk, naar der kommer en stærk Bevægelse,
naar Begavelsen og Dygtigheden trænger frem, saa opstaar der en
større Forskel, saa er det først og fremmest de dygtige, der vil
op, og saa skér der en Forskydning mellem de Lag i Folket, som
hidtil, ofte i Aarhundreder, har levet deres Liv fra Fader til Søn
i de samme Forhold. Det er noget, som gentages bestandig, og
det maa derfor vel siges at være en Naturens Orden, som det
ikke kan nytte at sørge over eller dømme over, det er noget, som
ikke vil kunne forandres. I Slutningen af Middelalderen, under
Valdemar Atterdag og Dronning Margrethe, da Riget igen kom
paa Fode efter store Ulykker og Ydmygelser, efter Adsplittelse og
Underkuelse af fremmede Herrer, i den Tid er det netop, vi kan
finde de første Spor af, at de store Herrer begynder at binde
Bonden til Stavnen. Der var efterhaanden bleven paalagt Bonden
saa store og utaalelige Byrder, at mange Bønder foretrak at blive
Husmænd eller gaa over til andre Næringsveje hellere end at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
