- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
433

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gaardmænd. Ti hvad der i vor Tid og i enhver sund Tid er
noget af det skønneste og naturligste: at Mennesket dyrker sin
Jord, den, han selv ejer og bor paa, det taber i saadanne Tider
sit Værd. Byrderne derved bliver større end Fordelene, og man
søger derfor at unddrage sig dem. Saa er det, at Magthaverne
tilegner sig den Ret, at tvinge den bondefødte til at blive paa sin
Stavn. De første Spor deraf viser sig, da man efter Valdemar
Atterdags Død skulde vælge en ny Konge; da man valgte hans
Dattersøn, den norske Olav, blev det opstillet som en Betingelse
for hans Valg, at han skulde love at holde over Bondens Ret til
at opsige sit Fæste; og naar det først er kommet saa vidt i
Middelalderen, at man mener at maatte afnøde Kongen et Løfte om at
holde over det, der hidtil har været en uimodsagt Ret, er det
Tegn paa, at denne Ret er ved at gaa i Glemme og at man
begynder at indskrænke den. Og at en saadan Indskrænkning netop
er begyndt eller har faaet større Betydning i Valdemar Atterdags
Tid, stemmer meget vel med den Kendsgerning, at der den Gang
paalagdes Bønderne saa store Byrder og Ofre for at bringe Landet
paa Fode igen. Og dette var da især Tilfældet paa Sælland. Vi
véd jo alle, at det, der kaldes Vaardnedskab: Bondens Forpligtelse
til at blive paa sin Jorddrots Grund, blev aldrig udbredt længere
end til Sælland, Laaland og de omliggende Smaaøer, og det
hænger ganske naturligt sammen med, at Sælland var Kongens
Sæde, og at dér var Rigets Kærne og Kraft. Dette var et Fortrin,
men det havde ogsaa sine store Ulæmper. Det har gjort, at
sællandsk Maal er bleven det danske Rigssprog; men det, at Sælland
har været Kongesæde saa langt Historien naar tilbage, har været
dyrekøbt for den sællandske Almue, det har den maattet betale
med sin Frihed. Vi sér allerede i Vendertogenes Tid, at det
stadig er Sællænderne, der maa gaa i Kamp; de var ogsaa
mest beredvillige dertil, men det var store Ofre, de dér maatte
bringe til det fælles Fædrelands Forsvar. Da samtidig Tienden
blev paalagt, var det ogsaa først paa Sælland det skete. Paa
samme Maade er Vaardnedskabet tidlig bleven udbredt dér, og
naar vi kommer ind i den nyere Tid, er det en fastslaaet Tilstand,
at Sællændeme er vaardnede og ikke har den samme personlige
Frihed, som Jyder, Fynboer og Skaaninger.

Den første, som tog Kampen op mod Vaardnedskabet, var
Kristian den 2den. Han udstedte en Lov, i hvilken det bestemtes,
at »den onde og ukristelige Skik, der hidtil har været her paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free