Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toges i de højere Stænder, maatte dog den store Mængde blive
tilbage og sank derved gradvis endnu dybere.
Det har dog stadig været saaledes, at i det mindste enkelte
havde Øje for det sørgelige i denne Tilbagegang. Saaledes sér
vi Kristian den 4de med stor Varme tale Bondens Sag ved
flere Lejligheder. Han gav en Lov om, at den bortrømte
vaardnede ikke skulde behandles som fredløs, saaledes som det
den Gang var Skik, men at man kun beholdt Ret til, naar
man havde faaet fat i ham, at sætte ham til en Gaard. I
Sønderjylland, hvor ogsaa Stavnsbaandet havde vundet Hævd paa de
adelige Godser, medens det ikke som paa Øerne gjaldt for Kronens
Bønder, gav han den Bestemmelse, at en bondefødt Mand, som
havde indgaaet Ægteskab udenfor sin Fødestavn, efter 10 Aars
Forløb fik sin fulde Frihed. Den samme Konge prøvede endog
paa sine gamle Dage at faa Vaardnedskabet helt ophævet. Han
forelagde Rigsraadet dette Forslag og sagde, at han vilde ophæve
det paa alle Kronens Giendomme, hvis Adelen vilde ophæve det
paa sine. Der var adskillige af den høje Adel, som nok vilde,
men der var dog saa stor Modstand, at han ikke fik det
gennemført. Saa kom Frederik den Tredje. Under ham kan man sé, at
der kom Røre i Sagen, men der opnaaedes dog ingen væsenlig
Forandring. Først gik der en Del Aar, i hvilke han søgte at
befæste sin Magt. Da han saa fik Enevælden, haabede
Menigmand, at der vilde komme en Forandring; det er et smukt Træk,
at et af de sidste Ord, Borgerstanden sagde til Kongen paa den
sidste Rigsdag, var en Bøn for Bonden, at Kongen maatte bruge
sin nye Magt til at hæve Vaardnedskabet og gøre Bonden fri,
saaledes som Kongen selv var bleven en fri Konge. Frederik den
Tredje havde vistnok selv den Hensigt, men Landet var saa ødelagt
og saa udpint efter den tunge Krig, at de Aar, han endnu levede
gik hen, uden at han fik noget gjort ved det. Hans Søn,
Kristian den 5te, havde ligeledes denne Tanke, han ventede paa en
Lejlighed, og den syntes at komme, da han udstedte den danske
Lov. Danske Lov bibeholdt imidlertid Vaardnedskabet, om den end
tillige indskrænkede Godsejerens Ret over sine Bønder. En Mand,
der stod Kristian den 5te meget nær, har efterladt den Optegnelse,
at han vidste af mange Samtaler med Kongen, at denne senere
fortrød, at det ikke var kommet ind i Danske Lov, at
Vaardnedskabet skulde ophæves, men det var for en stor Del sællandske
Godsejere, der havde siddet i Lovkommissionen, og den Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
