Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var allerede den Sag, vi her taler om, bleven bragt frem til
Drøftelse, og det var det første Tegn paa baade at Enevælden
stod foran sin sidste og største Opgave og at den var i Færd
med at overleve sig selv og nu skulde skabe sin egen Arvtager
og bedre Tider. Festen gentoges ikke i 1860.
Naar vi nu holder Stavnsbaandsfest, véd vi, at noget
saa-dant er ikke Tilfældet med den. De Ord, som blev sagt i
Indledningen til Forordningen om Stavnsbaandets Løsning, at Bonden
skulde have sin personlige Frihed, for at hans Mod,
Fædrelandskærlighed og Vindskibelighed kunde vokse, har fra den Tid til
den Dag i Dag stadig faaet dybere og fyldigere Betydning, og vil
ogsaa faa det for Fremtiden. Der er langt til Enden, og vi har
en stor Udvikling foran os. Derfor er vi ogsaa forvissede om, at
det bliver ikke sidste og eneste Gang, Jubelfesten fejres for
Stavnsbaandets Løsning; vi er overbeviste om, at naar der om 100 Aar
er et frit og selvstændigt dansk Folk, vil det atter samles paa
denne Dag i taknemmelig Ihukommelse af, hvad der skete 1788;
der vil da kunne fortælles endnu langt mere end nu om de
Virkninger og den Fremgang, denne Løsning har skabt. Jeg vil bede
Dem om at forenes med mig i Ønsket om, at naar den
Hundred-aarsdag oprinder, den da maa finde et frit og selvstændigt og
lykkeligt dansk Folk, om mulig lykkeligere end vi, men skulde
det ikke være saa, da i det mindste lige saa lykkeligt, saa vil der
ikke være Grund til Klage. Men først og fornemmelig vil vi
ønske og haabe, at det maa være et frit og selvstændigt Folk.
Og selv om vi da maa gaa ud fra, at vore Landsmænd ogsaa til
den Tid vil være uenige om et og andet, ja om mange Ting, og
at enhver vil kæmpe alvorligt og haardt for sit, — anderledes
kan det ikke være i et frit Folk, — saa vil vi dog haabe og tro,
at de til den Tid ligesom vi i Dag kan enes og samles om den
Tanke, der er udtrykt i det gamle Vers:
»Danmark! dig følge Held og HæderU
[Stenografisk Referat,
gennemset af Taleren],
Tilskueren. 1888.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
