- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
456

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forandrer Kursen til — (?) forlanger jeg øjeblikkelig at blive
arresteret idet jeg gør opmærksom paa, at jeg er ansvarlig for Skibets
Navigation i lige Maade med Kaptajnen. Chefen vendte sig om,
gik en Gang op og ned ad Dækket, henvendte sig saa til den
vagthavende Officer og gav Ordre til at forandre Kursen, idet
han non chalant tilføjede: »disse Koffardimænd gaar ikke frem med
Tiden«, hvortil min Ven satte et Ansigt op og laante ham et Par
Øjne, som hurtig bragte ham ned i Kahytten.

Disse Eksempler, der kunde forøges med mange flere, ansér
jeg tilstrækkelige til at karakterisere Manden.

De yngre Officerer søgte, saa godt det lod sig gøre, at
ærgre ham, naar Lejligheden tilbødes. Kahytten og Messen vare
kun adskilte ved en ikke bred Gang, og begges Tværskodder, der
skilte dem ad, vare forsynede med Aabninger, der lukkedes af
Jalousier, hvorfor man i Kahytten godt kunde høre, hvad der
blev sagt i Messen, og vice versa. Gale Kejser og Spring seksten
Spring, Øgenavne, hvis Adresse han meget godt kendte, bleve
stadigt benyttede og knyttede til alle Slags Vitser og Hentydninger
til, hvad der var forefaldet. At de havde gjort deres Virkning
kunde man sé, naar han kom op paa Dækket, og han glemte
ikke, saa snart Lejlighed gaves, at kvittere for Modtagelsen.

En virksommere Maade at fortrædige ham paa, bestod i
at forstyrre hans Nattero. Han var meget lydhør og holdt ikke
af, at der om Natten blev gjort mere Støj end hvad der var
højst nødvendig for Skibets Sikkerhed, hvorfor vi i Reglen gik
for smaa Sejl om Natten. At man benyttede sig af denne gode
Lejlighed til at vise sin gode Vilje, var selvfølgelig. Her et
Eksempel.

Jeg havde lovet at gøre Hundevagt sammen med min
ondskabsfulde Ven, Fjærdekommanderende. Da jeg kom paa Dækket,
var det en dejlig maaneklar Nat med laber Bramsejls Kuling.
Ordren lød paa at holde krydsende mellem St. Croix og St.
Thomas. Med det mest ondskabsfulde Smil blev jeg modtaget,
idet han hviskede mig i Øret: Spring seksten Spring skal ikke
faa megen Søvn paa min Vagt. Jeg forstod ikke hvorledes det
skulde lade sig gøre i det Vejr. Efter omtrent et Kvarters Forløb
viste der sig i Horizonten en lille let hvid Sky, som hurtig bredte
sig og var ledsaget af en Blæstbyge, hvorfor Bramsejlene maatte
tages og kort efter lod han ogsaa Mærssejlene løbe, skøndt Bygen
slet ikke var haardere, end at de godt kunde være bleven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free