- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
458

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arret var en Følge af et Sabelhug, der blev bibragt ham
under Forsøget paa at afslaa en Æntring af Engelskmændene ved
Linjeskibet Prins Christians Kamp med, saa vidt jeg erindrer, to
Linjeskibe og en Fregat. Han blev som haardt saaret engelsk
Krigsfange, blev modtaget og plejet i et fornemt engelsk Hus,
blev forelsket i Datteren, som plejede ham, og som senere blev
hans Kone.

Næstkommanderende var en human, praktisk, noget
snaksom og meget aktiv Mand, der, ligesom Chefen, ogsaa var gift
med en engelsk Dame.

Tredjekommanderende (nylig afdøde Admiral E. Suenson,
bekendt fra Helgolandaffæren) var en særdeles elegant Personlighed.
Han var nylig, da han blev udkommmanderet med Briggen,
kommen fra en fleraarig fransk Orlogstjæneste, der havde efterladt
kendelige Spor, saa vel i hans Klædedragt som i hans hele
Optræden, uden dog i mindste Maade at være outreret eller have
Karakteren af noget paataget. Han var en intelligent, gennem
-dannet Mand og en meget dygtig Officer.

Den næstyngste Officer (senere i mange Aar Maskindirektør
i Marinen) var en lille, hjulbenet, meget aktiv, meget flink og
lovende ung Mand, der altid var i godt Humør og meget afholdt.

Den yngste Officer var en tynd, opløben, godmodig Fyr,
uden fremtrædende Egenskaber, men i øvrigt brugbar.

Det vil heraf kunne skønnes, at jeg var kommen i godt
Selskab, og egentlig i et Mønsterskib, og i de omtrent seks Uger
jeg tilbragte om Bord i Briggen, hvor det bedste Forhold fandt
Sted mellem Chef og Officerer og mellem disse indbyrdes, og
Folkene bleve humant behandlede, vare Festdage for mig.

Under mit Ophold i Briggen oplevede jeg et lille Æventyr,
som ikke er ganske uden Interesse, da det viser, hvad man
ustraffet kan taale, naar man er ung og af en god Konstitution.

Førend min Ankomst om Bord havde Chefen haft Lejlighed
til at vise den hvide Befolkning paa den engelske 0 Tortola en
væsentlig Tjæneste. Der var nemlig udbrudt en Negeropstand paa
Øen, der var næsten blottet for Militær. Guvernøren havde sendt
Bud om Hjælp til den nærliggende 0 St. Thomas, hvor Briggen
laa til Ankers. Chefen tog straks saa mange Soldater om Bord,
som Fortet kunde undvære og sejlede ufortøvet til Tortola, hvor
han endnu samme Dag ankom. Han udskibede straks Soldaterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free