- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
467

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<lenne Straf gik under Navn af >en Lussing«, blev eksekveret af
■den vagthavende Underofficer, og i Almindelighed udført paa
Dagvagten, under Næstkommanderendes Ægide. Ingen tog nogen
videre Notits af denne Eksekution, og den paagældende selv
rystede gæme Trøjen oven paa denne Overhaling, og var derefter
lige glad. Anderledes forholdt det sig, naar Straffen fulgte paa
<n Forbrydelse f. Eks. Tyveri, Forsøg paa Desertion,
Insubordination mod en Officer o. s. v., saa blev Straffen tilkendt efter Dom
ifølge Søkrigsartikels Brevet, og lød paa 27 eller 54 Slag Tamp,
-og Eksekutionen udførtes med stor Højtidelighed, og gav
Anledning til en højst uhyggelig Scene.

Delikventen blev blottet til neden for Bæltestedet, iført en
lemmelig tæt sluttende, grov Lærredskappe, ført hen til Spillet
paa Skansen, hvor alle Officerer og hele Besætningen vare
opstillede. Der blev anbragt en Køje foran hans Bryst og han kom
til at omarme Spillet med Hænderne sammenbundne paa den
modsatte Side af dette. De to øverste Underofficerer traadte da
frem, hver paa sin Side af ham, med hver sin Tamp, og efter at
Dommen var bleven ham forkyndt af Næstkommanderende,
begyndte Eksekutionen, som fortsattes med et lille Ophold for hver
ni Slag.

Enhver, der er begavet med nogen Humanitetsfølelse, kan
forestille sig Uhyggen af dette Mennesket nedværdigende Skuespil.

• Det er mærkeligt nok kun sjældent, at min Hjælp som
Læge er bleven paakaldet for en saadan mørbanket Ryg; men
det er dog skét enkelte Gange, og jeg skal for Fuldstændigheds
Skyld afgive Beretning om Resultatet af min Undersøgelse.

Fra den øverste Kant af Skulderbladene og til neden for
de falske Ribben, er alle Konturerne af Ryggens Muskulatur
udslettede og det hele Parti danner en jævn, blød (fluktuerende)
Svulst af underløbet Blod; enkelte Strimer sés hen ad Brystet paa
begge Sider, af Tampenden, der har naa’t saa langt frem.
Hvorledes Hudens Farve er straks efter Eksekutionen, véd jeg ikke,
da jeg først har sét den noget senere, og da var den overalt
mørkeblaa, en Farve, der lidt efter lidt antager forskellige i det
gule og grønne spillende Farver.

Nogle ejendommelige Forhold ved Livet om Bord kunne
finde en passende Plads paa dette Sted.

Naar man har sit Lukaf umiddelbart under Dækket, altsaa
paa mindre Skibe end Fregatter, hvor Officerslukaferne findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free