Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for den andens Øjne, og saa spørger Forskæreren: hvem skal
ha’ det? o. s. v., og hver Portion tages eller henlægges til den
nævnte. Den Kniv, som enhver Mand altid bærer hos sig, er det
eneste Redskab der benyttes ved dette Maaltid.
Skøndt der var reglementeret en bestemt Ration af Brød til
hver Mand, stod dog altid Brød(Ration)fadet aabent, og enhver
Mand kunde spise, saa meget Brød han vilde. Det var mig
ikke-klart, hvorledes dette kunde svare Regning for Proviantforvalteren,
men paa mit Spørgsmaal forklarede han, at i Begyndelsen af
Togtet blev der spist meget mere end den tilstaaede Ration, men
naar Mandskabet, og især de »usøvante«, der spiste mest, vare
»udspiste«, fortærede de meget mindre end deres Ration, og han
havde saaledes Fordel af denne Foranstaltning (Overskudet
tilfaldt nemlig ham, og blev ham godtgjort ved Rejsens Slutning),
En Uskik som til den Tid fandt Sted var, at Mandskabet
straks om Morgenen fik Brændevin, saa at sige paa fastende
Mave, og først Kl. 10 om Formiddagen fik 01 og spiste Frokost?
dette er heldigvis senere afskaffet og forandret til The om
Morgenen. Der bestod dog heldigvis den Bestemmelse, at det
Mandskab, der renoncerede paa Brændevinen den hele Rejse, fik
Beløbet godgjort ved Rejsens Slutning. Ingen Mand kunde afstaa
sin Ration Brændevin til nogen anden; men jeg hørte dog, at
denne Bestemmelse kunde omgaas, idet det ikke skulde være
ganske ualmindeligt, at en eller anden mindre ædruelig afkøbte
en mere ædruelig hans Ration, som vel blev indtaget ved
Brændevinspøsen, men blev tilbageholdt i Munden og paa
belejligt Sted derfra indsprøjtet i den andens Mund.
Den danske Sømand har et godt Lov paa sig, og han
for-tjæner det. Ti gennemgaaende er han villig, arbejdsom, haardfør,
lydig, fredsommelig, ædruelig, paalidelig, uforfærdet og tavs; men
kan dog, naar Lejlighed gives, slaa Gækken løs og more sig som
et Barn. Da vi passerede Vendekredsen (23° N. B.) paa Udrejsen,
fik Mandskabet Lov at holde sig lystig. Desciplinen blev for den
Dag slappet, næsten til Ophør, og en stor Del af Mandskabet
viste sig paa Dækket kostumeret i de mest forskellige Skikkelser,
og det hele havde Karakteren af et lystigt og livligt Karneval,
der endte med almindelig Dans, hvori alle Officerer deltog med
en Iver og Lystighed, som om de dansede med smukke Ungmøer.
Det var en Fornøjelse at se, med hvor lidt det var lykkedes
Folkene at kostumere sig, og endog at omskabe Lærlingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
